Apple udvikler måske mobil videoafspiller

Musikafspilleren iPod har udviklet sig til en gigantisk succes for Apple, men firmaet vil ikke afsløre, om det vil forsøge at gentage successen med en mobil videoafspiller.

Hvis man skal tro spekulationer som spredes gennem nettets debatfora og hjemmesider for Mac-entusiaster, så skulle den mobile videoafspiller fra Apple være lige på trapperne. Men firmaet selv forholder sig tavs - og meningerne hos analytikere er delte om, hvorvidt det overhovedet vil være en god ide at lancere en video-iPod.

»Der er allerede en hel bunke af mobile maskiner derude, som kan afspille film - og de kaldes notebook-computere. Det er stadig et åbent spørgsmål, om der er nok efterspørgsel, og jeg tror at det vejer tungt i Apples overvejelser,« siger Gartner-analytiker Mike McGuire til Reuters.

Indtil videre er der ingen tegn på, at forbrugerne er vilde med mobile videoafspillere. Men der er også tekniske problemer som billedkvalitet, batterilevetid og lagerplads.

Apple har haft stor succes med sin musiktjeneste iTunes, som ikke mindst skyldes at de fem store pladeselskaber sælger deres musik gennem tjenesten.

Men filmselskaberne er ikke under det samme pres som de piratplagede pladeselskaber - ihvertfald ikke endnu - og det kan derfor blive sværere for Apple at indgå aftaler om salg af digitale film.

»Hollywood vil ikke begå den samme fejl som musik-industrien. Selvom de har travlt med at få det gjort rigtigt, har de også den tid, der er nødvendig,« siger analytiker Tim Bajarin fra Creative Strategies.

Apple-chef Steve Jobs afviste under et aktionærmøde i april, at firmaet har planer om at lancere en digital videoafspiller.

I sidste uge gentog den ansvarlige for produkt-marketing i Apples hardware-division, Greg Joswiak, at Apple ikke planlægger at sende en video-iPod på markedet lige med det samme.

Bortset fra de tekniske problemer og vanskeligheder med at sikre aftaler med rettigheds-havere kan forklaringen måske være, at film og musik er to grundlæggende forskellige medieformer.

Musikafspilleren iPod kan bruges til at spille musik mens man kører eller cykler på arbejde - det samme kan nok ikke anbefales med en videoafspiller.

»Musik er mest en baggrundsoplevelse, og det er film altså ikke,« sammenfatter analytiker Phil Leigh.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere