TDC anklages for at fremsætte forkerte påstande

De tre teleselskaber i LRAIC-arbejdsgruppen - Cybercity, Tele2 og Telia - anklager TDC for at fremsætte forkerte påstande om forholdene på det svenske marked.

Cybercity, Tele2 og Telia har krævet et politisk indgreb for at få justeret den beregningsmodel, LRAIC, der bruges til at bestemme priserne for at få adgang til TDC's rå kobber. I denne uge tog TDC til genmæle overfor kritikken fra de tre teleselskaber i LRAIC-arbejdsgruppen og henviste til erfaringerne fra det svenske marked. Men det har nu fået Cybercity, Tele2 og Telia til at anklage TDC for at fremsætte forkerte påstande.

Ifølge TDC skulle engrospriserne for adgang til det rå kobber i Sverige være højere end detailprisen for et telefonabonnement. Konkurrenceforholdene skulle dermed også - ifølge TDC - være dårligere i Sverige end i Danmark. Men det afviser selskabets konkurrenter.

Cybercity, Telia og Tele2 mener at TDC har brugt priserne på to forskellige ydelser, som ikke kan sammenlignes. TDC har taget prisen for det rå kobber på et produkt, som ikke anvendes til at levere telefoni, og sammenlignet dette med detailpriserne for et telefonabonnement.

»Den rigtige sammenligning - og altså ikke den som TDC har lavet - skal laves ved at bruge prisen på det produkt, som bruges til at levere telefoni via det rå kobber i Sverige. Dette produkt koster skr. 71 pr. md. ekskl. moms. Tilsvarende koster Telias telefonabonnement i Sverige skr. 100 pr. md. ekskl. moms,« påpeger de tre teleselskaber i en pressemeddelelse.

En anden del af diskussionen om kobberpriserne handler om, hvorvidt der allerede eksisterer alternative infrastrukturer til TDC's fastnet i Danmark. TDC henviser til teknologier som 3G, FWA, koax og fiber. Men Cybercity, Tele2 og Telia er lodret uenige.

Hverken 3G eller FWA kan udgøre et reelt alternativ til højhastigheds-forbindelser, mener selskaberne. TDC ejer selv hovedparten af koax-infrastrukturen, som dermed heller ikke er et alternativ til kobber, og fiber vil først om mange år kunne afløse dagens forbindelser.

»Der er ingen tvivl om, at det er udviklingen på ADSL-markedet - som er baseret på det rå kobber - der har været den afgørende faktor i at placere Danmark som en førende nation med hensyn til udbredelsen af bredbånd. Vælger man fra politisk hold at fastholde en model, der hvert år gør det stadig dyrere for TDC's konkurrenter at være på markedet, vil man samtidig være med til at fjerne fundamentet for Danmarks førerposition på it- og bredbåndsområdet,« slutter Cybercity, Tele2 og Telia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere