Adobe har udlovet en førstepræmie på 30.000 kr. til den person, der skaber den bedste interaktive 3D-verden med den gratis betaversion af programmet Adobe Atmosphere. For at deltage skal man hente og installere den fulde betaversion af programmet, der fylder omkring 13 MB.
"Når Adobe har valgt at afholde en nordisk konkurrence, er det bl.a. fordi, internet-penetrationen i Danmark er meget høj. Samtidig har vi et stærkt miljø for udvikling og design af spændende interaktive 3D-løsninger," siger Adobes produktansvarlige i Danmark, Christian Amnitzbøll.
Foruden førstepræmien på 30.000 kr. har Adobe udlovet en andenpræmie på 13.000 kr., mens Adobe Web Collection til en værdi af 12.500 kr. går som tredjepræmie. Vinderne udpeges i november 2001.