Sun Microsystems knytter nu programmeringssproget Java tættere sammen med XML (eXtended Markup Language). Firmaet har netop udsendt en API (Application Programming Interface) til XML, kaldet Java API for XML Parsing (JAXP), der kan downloades gratis fra Nettet. Med den nye API bliver XML-understøttelse indbygget direkte i Java-sproget, og Sun satser dermed især på elektronisk handel, hvor XML har opnået stor popularitet. XML-parsere fra Sun, IBM og Microsoft kan nu kaldes direkte fra Java-koden.
Sun fortæller at man arbejder på at tilføje udvidet XML-understøttelse til Java Server Pages (JSP) og Enterprise JavaBeans. På tegnebrættet er også et nyt system, under kodenavnet "Project Adelard", der kan indlæse et XML-dokument og automatisk generere den nødvendige Java-kode til at gennemføre forretnings-transaktioner.
(Kilde: CNET)