Østjyder køber supportforretning af Microsoft

IT-konsulenthuset Customize-IT fra Århus overtager alle Microsofts kunder i Østjylland, når det gælder support og servicering i forbindelse med det udbredte SMB-rettede økonomisystem Navision C5 Light.

IT-konsulenthuset Customize-IT fra Århus overtager alle Microsofts kunder i Østjylland, når det gælder support og servicering i forbindelse med det udbredte SMB-rettede økonomisystem Navision C5 Light. Med handelen udvider Customize-IT med et slag sit kundegrundlag fra 375 til 600.

Virksomheden forventer, at supportforretningen giver en vækst i omsætningen på 40 procent i 2003.

Microsoft har udskilt hele supportdelen på økonomisystemet Microsoft Business Solutions (Navision) C5 Light, og den er nu købt af seks danske IT-konsulenthuse. De seks konsulenthuse dækker tilsammen Danmark geografisk og har fået titel af C5-servicepartnere.

Customize-IT, der har 14 ansatte og base i Århus-forstaden Tilst, er én af disse seks C5-servicepartnere. Virksomhedens konsulenter servicerer kunder i forbindelse med support og implementering af Navisions økonomisystemer C5 og XAL. Derudover uddanner Customize-IT slutbrugere og Navision-forhandlere i de forskellige Navision-systemer, oplyses det.

Samtlige eksisterende og kommende C5 Light-kunder bliver tilknyttet én af de seks C5-servicepartnere, og Customize-IT skal betjene et område, der næsten er identisk med Århus amt, inklusive Hobro og Horsens.

»Vores kundetilgang er stigende, da alle nye C5 Light-kunder i Østjylland bliver tilknyttet os. Rent økonomisk bliver det en god forretning at overtage kunderne. De skal have implementeret systemet, og fremover skal vi stå for hele supporteringen af dem. Samtidig har vi netop lanceret et CRM-modul til Navison C5. Disse, tiltag forventer vi, vil drive vores vækst i de kommende år,« forklarer Erik Skovgaard.

Konkret ventes Customize-IT's omsætning at stige fra 5,3 millioner i 2002 til 7,5 millioner i 2003 - en vækst på godt 40 procent.

»De østjyske C5-kunder, som vi nu overtager, vil opleve en endnu større kvalitet i supportarbejdet end tidligere, fordi vi har den fornødne praktiske erfaring. Vores medarbejdere er vant til at implementere og supportere C5-systemer i alle detaljer, og de nye kunders behov passer derfor perfekt til vores kernekompetence. Det er blandt andet også derfor, at vi er gået ind i handelen,« pointerer Erik Skovgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere