ChartTrak UK har undersøgt konsolsalget efter reduktionen i udvalgte europæiske lande, og det har vist sig - oplyser Microsoft - at cirka hver anden konsol, der aktuelt sælges i England, Frankrig og Tyskland er en Xbox. Samtidig fortsætter det høje antal spil, der købes til Xboxene. Der bliver i gennemsnit købt 3,7 spil pr. konsol. Spillet Halo bliver købt sammen med maskinen i ni ud af ti tilfælde.
- Vi har set salget stige over 25 procent siden prisreduktionen, og vi kan se, at kunderne køber flere spil og mere tilbehør til Xboxen end til andre platforme. Der er ingen tvivl om at prisnedsættelsen har vakt begejstring, siger Klaus Bergstrøm, indehaver af Betafon.
På nuværende tidspunkt er der 40 spiltitler på markedet. Og det forventes, at der ved juletid vil være godt 150 spil på markedet.