Tvivl om OLED-skærmes levetid

En ny test sætter spørgsmålstegn ved holdbarheden for de nye OLED-skærme. Lysstyrken falder hurtigere end det, producenterne har lovet.

Konsulentfirmaet DisplaySearch har testet en af de første kommercielle tv-skærme med OLED (Organic Light-Emitting Diode) teknologi - og resultatet sætter et stort spørgsmålstegn ved, om OLED er klar til massemarkedet.

Teknologien bliver ellers spået en stor fremtid som afløser for dagens plasma- og LCD-skærme. De nye OLED-skærme bruger mindre strøm og fylder mindre, og billedkvaliteten skulle være bedre.

OLED bruges allerede i små displays, f.eks. til mobiltelefoner, men Sony lancerede forleden et 11-tommers tv, XEL-1, med OLED-teknologi. Billedopløsningen er kun på 960 x 540 punkter, men prisen ligger alligevel på den forkerte side af 10.000 kroner.

DisplaySearch har kigget nærmere på XEL-1 og konstaterer at lysstyrken aftager hurtigere end det, producenten har oplyst. Ifølge Sony vil skærmens lysstyrke først være halveret efter 30.000 timers brug - det svarer til 10 år, hvis fjernsynet er tændt otte timer om dagen.

Men DisplaySearch mener at lysstyrken allerede er halveret efter 17.000 timer eller omkring fem-seks års brug. I praksis betyder det, at skærmen på det nærmeste vil være ubrugelig efter dette tidsrum, og allerede efter et par år kan man begynde at se en forskel i lysstyrken i forhold til en ny skærm.

Sony fastholder sine egne tal og understreger at de er baseret på grundige tests. Ifølge DisplaySearch har OLED-displays fra andre producenter som Samsung en betydelig længere levetid end Sonys nuværende produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer