En række sagsøgere har lagt sag an mod Disney og flere andre amerikanske firmaer for at overvåge kunder med cookies fra Flash.
Det skriver The Register.
Overvågningen fungerer ved, at de forskellige versioner af Adobe Flash Player gemmer informationer om brugerens internetbesøg i en Local Shared Objects (LSO), også kaldet Flash cookie. En LSO er på 100 kilobyte, altså 25 gange større end en normal browsercookie.
Overvågningen er effektiv til overvågning, fordi omtrent 98 procent af alle computere har installeret en Flash Player. Forskere fra University of California, Berkeley lavede sidste år en stikprøve, hvor hver anden hjemmeside brugte Flash cookies. Samtidig har siderne som oftest ikke en datapolitik om LSO-overvågning, sagde rapporten.
Til forskel fra de almindelige cookies, kan webadministrator gendanne en LSO efter en bruger har slettet den. Adobe frigivet en browsertilføjelse, der kan blokere for sporingstjenesten Analytics.
Søgsmålet, der er anlagt hos en distriktsdomstol i Los Angeles i Californien, er rettet mod Walt Disney Internet Group, Clearspring Technologies, Warner Bros. Records og flere andre firmaer, der har delt cookies for at få informationer om deres besøgende. Folkene bag har søgt om at få søgsmålet lavet om til et class action suit, altså et gruppesøgsmål, hvor amerikanere kan melde sig til en større gruppe af klagere.
Ifølge søgsmålet har firmaerne brugt Flash cookies på en måde, der var strid med hjemmesidernes egne brugervilkår. En bruger, som søgte på artikler om depression, er muligvis blevet overvåget på netværkets forskellige hjemmesider. Desuden skulle netværket have tilladt gendannelsen af zoombie cookies, selv efter en bruger havde slettet dem.
Ifølge Wikipedia tillader den seneste version af Adobe Flash Player ikke, at forskellige domæner deler LSO-cookies.
Læs mere hos The Register.