Skat lancerer kæmpe SAP-projekt

Samlet udvikling for halv milliard kroner skal give Skat nyt betalings-system og åbne for digitalisering af motorregistret.

Skat har trykket på startknappen til et af sine måske vigtigste udviklingsprojekter: Et kæmpe SAP-projekt, der skal udvikle en helt ny "motor" til skattevæsenets økonomistyring.

Motoren er et debitor-system baseret på SAP. For nylig blev der sat navn på, hvem der skal levere systemet. Kontrakten blev vundet af et konsortium bestående af det mindre danske SAP-hus Segmenta samt giganten CSC.

Det nuværende gamle egenudviklede system (som er udviklet af CSC) har for mange begrænsninger. Det nye bliver et langt mere bredtfavnende standardsystem.

”Vi ønsker at udvikle et system, der kan håndtere alle slags fordringer, vi opkræver,” sige Thomas Fredenslund, der er Skats direktør for it-udvikling.

Projektet er budgetteret til 250 millioner kroner i udviklingsomkostninger og udgør dermed en ganske betragtelig del af Skats samlede it-udviklingsbudget på 1,2 milliarder kroner over fire år. Skat bruger desuden knap en milliard kroner om året på selve driften af it-systemerne.

Skats it-udviklingsafdeling beskæftiger cirka 200 mand, men med det nye SAP-projekt vil man primært forlade sig på de to leverandører.

Forsvarets SAP-spor skræmmer

Skats it-udvikling er blandt de allerstørste statslige it-budgetter herhjemme, måske kun overgået af Forsvarets.

Netop Forsvaret havde for få år siden store kvaler med at kontrollere udgifterne i et andet stort SAP-projekt, nemlig Demars. Det projekt endte med at runde en milliard kroner i samlede omkostninger og førte til påtaler fra Rigsrevisionen. Også mange virksomheder har måttet døje med løbske udgifter i forbindelse med ibrugtagning af et stort og komplekst SAP-system.

Ifølge Thomas Fredenslund har Skat dog taget sine forholdsregler for at undgå, at debitor-projektet ryger ud af kontrol.

Dels er leverandørerne hyret på en fastpriskontrakt. Det betyder ganske vist ikke, at prisen nødvendigvis ligger 100 procent fast. Én ting er nemlig, hvad man aftaler, der skal udvikles ved starten af projektet. Noget andet er de komplikationer,der kan opstå senere i forløbet, men som er vanskelige at tage højde for.

”Men fastpris-aftalen betyder, at vi ikke kommer til at sidde tilbage med en enorm regning fordi det er kørt løbsk,” fortæller Thomas Fredenslund.

Flere mekanismer skal sikre, at SAP-projektet ikke lider samme skæbne som tragiske eksempler som Demars, VUE og Amanda. Der skal holdes jævnlige og hyppige møder med leverandørerne: Parterne mødes hver tredje uge på direktør-niveau. Først og fremmest er det dog brugen af en række milepæle i udviklingsforløbet, der skal holde projektet under kontrol.

Digitalisering af nummerplader

Milepælene er dikteret af to andre store udviklingsprojekter, som hænger tæt sammen med debitor-systemet.

Skat er nemlig næsten samtidigt med debitor-projektet gået i gang med en storstilet digitalisering af motorregistrets nummerpladehåndtering. Målet er et it-sytem, der om to år vil gøre omregistrering af biler til et spørgsmål om få tastetryk på computeren i stedet for den omstændige og langtrukne manuelle procedure, der arbejdes med i dag.

Som konsekvens af det nye system vil man ikke længere skulle stå i kø i timevis på motorkontoret for at omregistrere en bil. Og man vil kunne besøge en bilforhandler, købe bilen og få den med sig med det samme med korrekte nummerplader og registreringspapirer.

Projektet, der skal søsættes i efteråret 2011, kommer til at spare staten for mange penge – men prisen på nummerplader bliver sandsynligvis ikke sat ned af den grund - og de bliver helt sikkert ikke gratis.

Udviklingen af det digitale motorregister indeholder dog ingen betalings-del – og her kommer SAP ind i billedet. Det store SAP-projekt skal nemlig bruges som debitor-del i motorregister-projektet.

Effektiv inddrivelse

Et andet stort udviklingsprojekt, som hænger på debitor-SAP-projektet, er et nyt fælles inddrivelsessystem.

Skat er restancemyndighed for hele den offentlige sektor, så uanset om det er en kommune eller et ministerium, man måtte skylde penge, så er det skattefolk, der står for at kradse dem ind. Men én ting er at sætte tommelskruer på en dårlig betaler, noget andet at styre alle de forskellige faktorer i tusindvis forskellige konti, og her giver SAP masser af muligheder for effektivisering.

Med det nye SAP-baserede debitor-sytem forventes der samlet set meget store besparelser: De to ny systemer – det digitale motorregister, og inddrivelses-systemet - vil ifølge budgettet til sammen spare staten for 450 årsværk . det svarer til knap 300 millioner kroner om året.

Leverandørerne til de to øvrige projekter blev fundet tidligere i år: Det digitale motorregister skal leveres af Netcompany, mens inddrivelses-systemet skal leveres af KMD.

Det nye debitorsystem skal dog også gavne på andre område. En tredje milepæl handler om at give erhvervsvirksomheder bedre overblik over deres engagementer med skat. Når det er på plads, vil virksomhederne kunne få et samlet overblik over alle konto-forhold, som vedrører skat – uanset om det drejer sig om moms, skat eller helt tredje poster.

Mens det nye SAP-baserede debitorsystem er budgetteret til 250 millioner kroner vil det inklusive de to sideløbende udviklingsprokter, det digitale motorregister og inddrivelsessystemet, bringe budgettet for det samlede projekt op på over 500 millioner kroner.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager

Danske Commodities A/S

Trading Operational Analyst

TOPdesk Danmark A/S

Support Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering