Indien overtager IT-arbejdspladser

En tysk rapport om offshore-outsourcing forudsiger at 20 pct. af IT-applikationerne flyttes til Indien inden 2008.

Inden for de næste fem år vil en femtedel af IT-udgifterne flyde til Indien, forudsiger en ny rapport fra Deloitte & Touche. Rapporten beskæftiger sig med det tyske marked for offshore-outsourcing, men konklusionerne kan sandsynligvis overføres til de andre EU-lande.

Rapportens forfatter, Andreas Pohl, mener, at indiske IT-virksomheder vil begynde at sluge europæiske konkurrenter for at skaffe sig adgang til markedet.

»Tyske virksomheder vil fremover i stadig større omfang bruge offshore-modellen, der indebærer outsourcing af IT-opgaver til lavtløns-lande som Indien, som et instrument til at reducere omkostningerne«, siger han.

De indiske IT-virksomheder har en god startposition for at angribe det europæiske marked - mange af virksomhederne har en årlig vækst i omsætning og indtjening på helt op til 25 pct.

På børsen er virksomhederne værdisat til otte gange deres omsætning - men investorerne forlanger til gengæld hurtig vækst.

Det kan tvinge indiske IT-kometer som Wipro og Infosys til at forsøge at få en stadig større del af det attraktive europæiske marked.

Deloitte & Touche mener at de indiske IT-virksomheder frem til 2008 vil erobre 20 pct. af IT-budgettet hos de største tyske virksomheder - et beløb på 14 milliarder euro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere