It-kurser til spotpris

Fagforbundet HK/Samdata vil tilbyde it-kurser til under en tiendedel af prisen hos kommercielle kursusudbydere. De første Microsoft-kurser til 5.000 kroner er klar om godt to uger.

Fra den 20. september kan man blive officielt certificeret Microsoft-ekspert med titel af MCSA (Microsoft Certified Systems Administrator) for den beskedne sum af 5.000 kroner.

Det er en pris der løfter øjenbryn hos de kommercielle kursusudbydere:

»Det beløb er så lavt, at det ikke engang dækker prisen på de undervisningsmaterialer, som vi som Microsoft-partner er pålagt at bruge. Og så skal man jo lægge lærer-lønninger, lokale-leje, kantinedrift og alt det der oveni,« siger Peter Kallin, der er leder af kursusudbyderfirmaet 4D-Konsulenterne.

For at få kurset til den billige pris (som dog ikke indbefatter kursusmaterialer) skal man være medlem af Samdata/HK. Ikke-medlemmer må hoste op med en tre gange så meget, hvilket dog stadig er langt lavere end hvad de fleste kommercielle kursusudbydere tager i betaling for tilsvarende certificeringer.

»Vi gør det fordi vores medlemmer har behov for at være opdaterede på de seneste kompetencer, og for at styrke medlemmernes karrieremuligheder. Det er så dyrt, at arbejdsgiveren sjældent vil betale. Derfor tilbyder vi nu kurserne til en brøkdel af markedsprisen, og på den måde kan man selv investere i sin karriere,« siger faglig sekretær i Samdata/HK, Finn Hansen.

Han frygter ikke, at virksomhederne i stor stil får deres medarbejdere meldt midlertidigt ind i fagforbundet for at udnytte de billige kursuspriser.

»Hvis det sker, må vi tage problemet op. Det er da selvfølgelig noget, som vi vil være opmærksomme på,« siger han

Hos 4D-Konsulenterne er Peter Kallin ikke bekymret for den nye, billige konkurrent.

»Problemet for virksomhederne er ikke så meget de penge, de skal betale for kurserne, som den tid, de må undvære nøglemedarbejdere. Her tror jeg ikke, at fagforbundet er så konkurrencedygtigt. De henvender sig nok mest til ledige, der har tid nok. På den måde har vi ikke samme målgruppe,« siger han.

I stedet for ublu konkurrence mener Peter Kallin, at Samdata/HKs billige it-kurser vil betyde flere i arbejde og dermed øge det potentielle kundegrundlag for virksomheder som 4D-Konsulenterne.

I første omgang har Samdata/HK hyret to undervisere: en tager sig af MCSA-kurserne, mens en anden står for det tilsvarende certificerings-kursus kaldet MCTS (Microsoft Certified Technology Specialist) Begge kurser tilbydes i henholdsvis København og Århus.

Materilaerne få til kuserne fås for cirka 1500 kroner. Desuden skal man betale 2.000 kroner for selve certificeringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere