Skal man opgradere til Visual Studio eller ej?
For at hjælpe tvivlere på vej har Microsoft sammensat en top 10-liste i pdf-dokumentet: Why upgrade to Visual Studio 2010?
Men én nyhed i Visual Studio er faktisk slet ikke med på listen.
Microsoft har nemlig for første gang tilføjet programmeringssproget F# i Visual Studio-pakken. Det funktionelle programmeringssprog har flere år på bagen, men med pladsen og supporten i VS 2010 kan sproget se frem til mere eksponering.
”Det er jo ikke ensbetydende med, at det bliver udbredt. Men der er i hvert fald en chance for at det vil blive brugt meget mere. Vi tror, det
bliver en stor chance for Microsoft,” siger lektor Christian W. Probst, der underviser ved informatik og matematisk modellering på DTU.
På DTU undervises der primært i andre funktionelle programmeringssprog som ML.
Qua universitetets tekniske udgangspunkt holder man sig til Java som førstevalg. Men der er flere universiteter, som med begejstring har kastet sig over funktionelle sprog, da det kan have fordele, når man underviser i at programmere,” forklarer Christian W. Probst til ComON.
F# er oplagt til prototyping og anvendes ofte i finansielle miljøer.
"Vi ser, at F# er meget attraktiv blandt finansielle analytikere og i miljøer, der beskæftiger sig med kvantitative modeller. F# er generelt attraktivt på steder, hvor det ikke er optimalt at angribe opgaven udfra et objektorienteret paradigme," siger udvikler Don Syme hos Microsoft til engelske The Register.