Bertel Haarder kendte til IBM-særbehandling

Daværende integrationsminister, Bertel Haarder, løj da han i juli måned afviste at kende til en særaftale, som gjorde at IBM kunne importere 300 it-eksperter.

Daværende integrationsminister Bertel Haarder var vidende om at der blevet fortaget særbehandling af it-eksperters arbejdstilladelser, da IBM sidste år fik lov til at 300 it-eksperter til Danmark.

Over for Ekstra Bladet har ministeren tidligere sagt, at han ikke kendte til særbehandlingen.

Men det er ikke sandt, viser dokumenter som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af. De viser at ministeren ikke blot kendte til særbehandlingen, han blåstemplede den også.

Ministeren var stærkt involveret i at 300 udenlandske it-arbejdere fik opholds- og arbejdstilladelser på rekordtid. De 300 skulle arbejde for IBM i forbindelse med et SAP-projekt, som IBM lavede for Maersk.

»De 300 udenlandske ansatte fra IBM bliver drønet igennem på rekordtid. Udlændingestyrelsen behandlede ikke sagerne - de får blot et stempel. Ingen i ministeriet og heller ikke Bertel Haarder kan efter det her notat sige, at de ikke er orienteret om særbehandlingen,« siger Karin Retvig, formand for HK/Privat. Hun deltog selv i det møde hvor Bertel Haarder blåstemplede ordningen.

Den 14. maj 2004 sender udlændingestyrelsen et brev til ministeren. Heri gør styrelsen opmærksom på en særaftale med IBM.

På et efterfølgende møde med flere faglige organisationer, vælger Bertel Haarder på eget initiativ at blåstemple ordningen.

»Ministeren tager pludselig særaftalen op på mødet. Han vil lave en direkte særbehandling af de to virksomheder,« siger Karin Retvig fra HK.

Det ender med at Bertel Haarder får sin vilje, og de 300 eksperter får opholdstilladelse i en fart.

Bertel Haarder forsvarer særaftalen.

»Det handler om at undgå en helt urimelig og stærk kritisabel sagsbehandling af næsten ens sager. Det handler om at være rationel. Det skete i forståelse med fagforeningerne. Det var aftalt forenkling,« siger Bertel Haarder.

Ifølge en fremtrædende juraprofessor står Bertel Haarder nu til en næse.

»Det her er en meget alvorlig sag for Bertel Haarder. Sagen svinger sig op ad en næse. Ministeren kan ikke bøje loven. Det offentlige må ikke gøre forskel på ansøgere uden saglig grund. Derfor burde Bertel Haarder som minister have forhindret det her. Han burde ikke have blåstemplet aftalen,« siger professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen.

Bertel Haarder kan nu se frem til skulle forklare sig over for folketinget, om hvorfor han har løjet om sit kendskab til særbehandlingen.

»Der er ingen tvivl om, at Bertel Haarder har kendt til de her særaftaler. Aftalerne overskider al forvaltningsret, og det er dybt alvorligt,« siger Socialdemokraternes udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard.

Også Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil forlange en forklaring fra ministeren.

»De har tidligere krøbet uden om spørgsmålet. Nu vil vi spørge ministeren og ministerens forgænger igen, hvad de helt præcist vidste,« siger Peter Skaarup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren