Dell fortæller, at man nu har valgt XML som standard på alle firmaets web-steder i Europa, Mellemøsten og Afrika. Ændringen fra HTML til XML betyder, at indholdet på Dells web-sider fremover genereres direkte fra databaser.
Opdateringen af informationer lægges i hænderne på de folk, der arbejder direkte med de relevante opgaver. Det vil
bl.a. resultere i hurtigere opdatering af nyheder fra Dells salgs- og marketingafdelinger, fortæller firmaet. Desuden muliggør udvidelsen en endnu større fleksibilitet og hurtigere omstilling til kundernes behov og ønsker.
Dell har samtidigt valgt at optimere sine web-sider til den nye browser Internet Explorer 5.0.
Dell har 17 nationale hjemmesider i Europa, Mellemøsten og Afrika, der dagligt genererer en omsætning på ca. 20,8 mio. kr. - og som besøges af ca. 300.000 kunder hver uge.