Artikel top billede

Ny Chrome-beta giver gas med dansk V8-motor

Forbedringer i den danske V8-motor i ny betaversion af Chrome skal give konkurrenterne baghjul.

Google har netop frigivet den femte betaversion af sin browser Chrome til Windows, Mac og Linux. I den officielle Google Chrome Blog fortæller V8-udviklingsholdet i Århus at Javascript-hastigheden er mere end fordoblet i forhold til den første beta og øget med 30-35 pct. sammenlignet med Beta 4. Denne slags målinger skal selvfølgelig tages med forbehold – andre tests viser, at forskellen i hastigheden i forhold til andre browsere er meget lille.

Og meget tyder på at Google selv er klar over dette – i en humoristisk video på bloggen gør Google grin med sine egne hastighedsmålinger.

Den hurtigere danske V8-motor er ikke den eneste nyhed i Beta 5. Der er også nye HTML5-funktioner som geolocation-API'er, som kan bruges af webapplikationer til at udlæse de aktuelle koordinater fra GPS-moduler i mobile computere.

Der er nu tættere integration af Adobes Flash-afspiller, som nu kan opdateres gennem browserens egen Auto Update funktion.

En anden nyhed er synkronisering af browserens præference-indstillinger som startside, sprog, indholdsfiltre og temaer mellem flere forskellige computere gennem Google Accounts. Det er allerede muligt at synkronisere sine bogmærker, men nu er det altså udvidet til at omfatte andre indstillinger i browseren.

Ifølge tal fra Net Applications har Chrome en markedsandel på 6,73 pct. og browseren er dermed stadig betydelig mindre udbredt end Internet Explorer og Firefox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere