Tv-licens på pc'er?

Der går rygter om, at nogen påtænker at opkræve tv-licens fra pc-ejerne. Spørgsmålet opstår, fordi der i fremtiden formentlig vil ske en "mediekonvergens", hvor pc'en og tv'et smeltes sammen til ét apparat, så det f.eks. bliver muligt at se fjernsyn fra pc'en.


I Dansk Dataforening vil vi gerne råde politikerne til at slå koldt vand i blodet og gennemtænke problemstillingen inden der lovgives.


I dagens Danmark har vel over 95 pct. af husstandene et fjernsyn og betaler dermed licens. Derfor vil en lovændring ikke få nogen betydning for dem. Anderledes stiller det sig for virksomheder, der har mange hundrede eller tusinder af pc'er i brug, men intet eller kun meget få fjernsyn. Skal virksomhederne nu til at betale licens for hver pc, der er i stand til at modtage tv-signalet og dermed er blevet til et fjernsyn? Samtidig med at de samme virksomheder formentlig har forbudt eller ligefrem umuliggjort tv-kigning via pc? Nej, vel.


Vi har accepteret at betale dansk tv-licens, selvom vi måske kun ser svensk tv. Sådan er vores licenssystem nu engang indrettet. Anderledes forholder det sig med virksomheder, der i fremtiden vil arbejde på en pc/tv; de vil ikke betale licens til tv, bare fordi de har et arbejdsredskab (pc/tv'et), der også kan fungere som tv.


Det interessante spørgsmål opstår, når de private brugere skrotter deres fjernsyn og erstatter det med en pc, der også fungerer som et tv. Her skal licensreglerne naturligvis tilpasses den nye situation.


For Dansk Dataforening er spørgsmålet om mediekonvergens meget interessant, og der sker en eksplosiv udvikling, som vi kun har set toppen af. Derfor er det vigtigt med en gennemtænkt lovgivning, der virkelig kommer rundt om problemet og ikke i sin higen efter millimeterdemokrati på licensområdet gør netop det modsatte, ved at pålægge de danske erhvervs pc-brugere en urimelig afgift.


Allan Fischer-Madsen

formand for Dansk Dataforening




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Targit A/S
    Udvikling og salg af software til business intelligence.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Identity Festival 2025

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    05. marts 2025 | Læs mere


    Tech Transformation Trends 2025

    Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

    06. marts 2025 | Læs mere


    Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

    Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

    13. marts 2025 | Læs mere






    White paper
    Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren