Zepto fortsætter fladskærmskrig

Zepto siger, at selskabet nu har bestilt en ny forsyning af de fladskærms-tv, der på mystisk vis blev udsolgt på få timer. Den tidligere Alfaview-direktør, der i dag er ansat i Zepto, er ikke ansvarlig for kampagnen, siger Zeptos direktør Lasse Frost.

Det rejste mistanke om fup og fidus, da Zepto i forgårs lancerede et 32 tommers fladskærms-tv til kun 2499 kroner - men blot få timer senere måtte beklage overfor kunderne, at varen var udsolgt.

Nu siger selskabet, at der er blevet bestilt en ny forsyning af de billige fladskærms-tv. De bliver dog først klar til levering i midten af næsten måned.

Samtidigt er Zepto klar til at dokumentere, at man rent faktisk har været besiddelse af de 1200 fjernsyn, som ifølge producenten selv blev revet væk på en enkelt eftermiddag. Det vil ske med billeddokumentation, som ComON bringer, så snart den forelægger.

En del ComON-læsere har ellers rejst tvivl om hvorvidt selskabets oplysninger stod til troende. De har blandt andet hæftet sig ved, at lederen af Zeptos fladskærms-afdeling er den tidligere Alfaview-direktør Ole de Leneer. Alfaview måtte sidste år dreje nøglen om, og da firmaet op til konkursen havde accepteret forudbetalinger for nye fladskærmsfjernsyn, mistede hundredvis af danskere deres penge.

Der bliver dog ingen knuste fladskærmsdrømme i denne omgang, bedyrer Zeptos stifter og direktør Lasse Frost. Han fortæller, at Ole de Leneer intet har haft at gøre med den aktuelle kampagne, hvor Zepto fik udsolgt på rekordtid.

Det havde i stedet selskabets underdirektør Morten Kjærsgaard.

»Vi var klar over, at vores kampagne for Europas billigste fladskærm ville skabe pres på vores onlinebutik. Men vi blev alligevel overraskede over, at vi solgte halvanden måneds varelager på kun tre timer,« siger han ifølge en frisk pressemeddelelse.

Ifølge jurist Carsten Strøjer fra Forbrugerombudsmanden, skal firmaer sikre sig, at de har et tilstrækkeligt antal varer på lager til at kunne imødekomme efterspørgslen i forbindelse med slagtilbud. Han mener, at 1200 fjernsyn umiddelbart lyder som en rimelig sikring i Zeptos tilfælde.

Zepto oplyser, at den nye sending af slagtilbuddet vil være på 1000 fladskærme, hvoraf 800 kan bestilles online, 100 stk. vil være til afhentning i Zeptos butik på Fisketorvet og 100 stk. i Zeptos butik i Fields igen fra 16. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer