Efter en periode med store økonomiske problemer ser det nu ud til, at radiostation Sky står over for et snarligt salg. Hollandske TMG skulle være det mest oplagte bud på en køber. Det skriver Børsen.
Rupert Murdoch har ifølge Dow Jones newswire sat Goldman Sachs til at sælge Sky Radio Ltd., som er moderselskab til den plagede danske radiostation af samme navn. Samtidig har Murdoch nævnt, at selskabet i fremtiden gerne vil have, at deres Newscorp- Imperium bruges mere på internettet, og derfor kommer nyheden om et salg ikke som en overraskelse.
Sky, som opererer i Tyskland, Holland og Danmark, har haft problemer med at slå rigtigt igennem i Danmark, så nyheden om det forestående salg kan muligvis være fremkommet af Skys elendige start i Danmark.