Mangel på servere og netværk

Leveringsproblemer tvinger forhandlere til at vente i månedsvis på produkter fra Cisco og Dell.

Både netværksproducenten Cisco og serverproducenten Dell indrømmer nu, at de har svært ved at skaffe varer hjem til deres kunder og forhandlere. Det sker ifølge de to producenter som følge af en generel mangel på de komponenter, som skal bruges til at bygge produkterne. En mangel, der er opstået som følge af branchens egne nedskæringer.

»I lighed med resten af branchen oplever vi leveringstider på grund af de leveringsbegrænsninger efter de arbejdskraftsmæssige- og andre skridt underleverandørerne har taget under krisen,« oplyser Cisco i en udtalelse til det amerikanske it-site Channel Insider.

Nedskæringerne i produktionskapaciteten rammer derfor it-branchen som en boomerang i takt med at efterspørgslen stiger, da produktionskapacitet på fabrikkerne ikke kan øges lige så hurtigt som det gik at fyre de ansatte og lukke fabrikker, da finanskrisen ramte.

Også hos Dell er der mangel på varer. Overfor ComONs søsteravis CRN indrømmer producenten, at deres serverleverancer er ramt af forsinkelser.

»Vi har set forsinkelse på nogen serverlinjer på grund af en generel komponentmangel i branchen,« lyder det fra Dells danske kommunikationschef Line Ørskov.

Problemerne rammer blandt andet Ameta Computer i Aalborg, der forhandler servere. Her fortæller administrerende direktør Jan Nielsen, at leveringstiden det seneste halve år er mere end fordoblet, og han må vente op til tre måneder på varer fra Cisco.

»Vi oplever generelt 10-12 ugers leveringstid på varer som Catalyst og andre varer fra Cisco, der skal fabrikeres til ordre. Der er en meget lang leveringstid,« siger Jan Nielsen.

Han må derfor slås med sure kunder, der ikke er tilfreds med at vente til foråret på noget, de har bestilt før jul, og det får ifølge ham kunderne til at true med at gå andetsteds hen for at handle.

»Der er meget stor kundeutilfredshed overfor os, når vi siger, at vi ikke kan levere. Men når kunderne så oplever, at det er et generelt Ciscoproblem, bliver de i stedet sure på Cisco,« fortæller Jan Nielsen.

Ud over at måtte skuffe kunderne, der er generet af at vente på deres nye server, skader det også Ametas 2009-omsætning, fordi han ikke kan fakturere kunderne inden han har leveret varen og derfor må vente til 2010 før han kan bogføre salget.

»Det er generelt frustrerede at skulle vente, for vi skulle gerne have pengene når vi har solgt varen,« siger Jan Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere