Tomateventyret - Da elkunderne måtte til lommerne

230 millioner kroner. Det var hvad elkunderne på Lolland-Falster og Sydsjælland kom til at betale efter at det lokale elselskab SEAS havde forsøgt sig med tomatproduktion i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Mens elselskaberne i øjeblikket er i fuld gang med at investere milliardbeløb i udrulning af bredbånd i et forsøg på at indtage det stærkt konkurrenceprægede tele- og bredbåndsmarked, så har de fleste lykkeligt glemt hvad der skete sidst elselskaberne var på investeringstogt med den store pengepung.

Tomateventyret starter i 1987, hvor SEAS køber en naboejendom til sit aldrende kraftværk på Masnedø mellem Falster og Sjælland under ledelse af direktør Ove W. Dietrich, der er tidligere kontorchef i Energistyrelsen og har de politiske kontakter i orden. Her bygges enorme tomat-drivhuse, som skal opvarmes af spildvarme fra kraftværket. Gartneriet bliver velsignet politisk, da det tjener miljøfremmende formål, og derfor ser man ikke nærmere på forretningsplanerne.

I 1989 indvies gartneriet af Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen (R). Også vindmøller og laksefarme er en del af SEAS nye aktiviteter.

I starten af 1990'erne begynder Danske Erhvervs Gartnere (DGE) imidlertid at klage, da SEAS tager lavere priser for tomaterne og dermed udkonkurrerer private gartnere.

På trods af de lavere priser er gartneriet en tordnende fiasko, da priserne ændrer sig, tomaterne får sygdom og Masnedø-værket skal lukke.

SEAS ser ingen anden udvej end at skubbe tabene over på elregningen og selskabet får politisk grønt lys til den manøvre.

»Elprisudvalget konstaterede, at SEAS har handlet i strid med elforsyningsloven, men at indregningen af tabene i elprisen i denne ekstraordinære situation vil være det meste skånsomme for elforbrugerne,« skriver daværende Energiminister Jann Sjursen i et svar i Folketinget den 27. oktober 1993.

Den foreløbige regning beløber sig i 1993 på 140 millioner kroner tabt på tomater, 30 millioner kroner tabt på laks og 60 millioner kroner tabt på vindmøller. Tabet skal dækkes og SEAS får både Elprisudvalget og Energiminister Jann Sjursens godkendelse til at elforbrugerne skal dele tabet på i alt 230 mio. kr. Det siger Konkurrenceankenævnet imidlertid nej til, da det er ulovligt efter den gældende lov.

Efter folketingsvalget i 1994 laver den nye energiminister, Svend Auken, en særlov, der specifikt giver SEAS lov til at vælte sine tab over på i elforbrugernes priser.

»Lovens formål er at give elselskabet SEAS mulighed for at indregne sine tab sideordnede aktiviteter i elprisen,« står der således i bemærkningerne til loven, der vedtages i Folketinget den 12. januar 1995.