Super Audio CD vinder frem

For 20 år siden blev LP'en afløst af den digitale compact disc. Nu har musik-cd'ens afløser meldt sig på banen.

Philips og Sony står bag det avancerede musikformat, Super Audio CD, som allerede har været på markedet i fire år. Men nu er der begyndt at ske noget. På verdensplan er der solgt mere end 3,5 millioner afspillere, og flere end 1.000 musikalbum i formatet kan nu købes i handlen.

Pladeselskaber som EMI, Virgin og Universal er begyndt at udgive til Super Audio CD, og hardwarefirmaer som Pioneer, Yamaha og Sharp slutter op bag teknologien.

Sony regner med at det årlige salg om tre år vil ligge på mere end 100 millioner Super Audio CD album i Europa. På Sonys nye fabrik i Salzburg kan der produceres en halv million album om måneden.

Paradoksalt nok er det videoformatet dvd, som for alvor er med til at gøre det nye musikformat populært. Elektronik-branchen venter, at op imod 250.000 danskere i år vil købe en dvd-afspiller - og mange af dem har Super Audio CD indbygget.

Selv om der ikke er mange, der udskifter musikanlægget med en Super Audio CD afspiller, kommer formatet altså alligevel ud i de danske hjem.

Musikformatet anvender en kodning kaldet Direct Stream Digital (DSD) med en samplingfrekvens, der er 64 gange højere end på en traditionel cd. Og afspilningen kan foregå i fem eller seks kanaler.

Super Audio CD afspillere kan læse almindelige musik-cd'er uden problemer, og nye album som er mærket med Hybrid Super Audio CD kan både afspilles i det gamle musikanlæg og nye Super Audio CD-afspillere.

»Den høje grad af kompatibilitet betyder, at man ikke helt kan sammenligne situationen med overgangen fra LP til CD for mere end 20 år siden, hvor man måtte sige farvel til sine LP-plader. Men argumentet om at skifte af hensyn til lydkvaliteten er det samme. Udviklingen i de digitale teknologier har gjort det muligt at give lydkvaliteten endnu et hak opad, og det får forbrugerne nu glæde af. De får ikke alene en bedre lyd, men også en mere præcis rumfornemmelse på grund af understøttelsen af flere kanaler,« siger Michael Toftegaard, der er produktchef for HiFi og Home Audio Video hos Sony i Danmark.

Han bekræfter, at den positive udvikling for formatet især skyldes det stigende salg af dvd-afspillere.

»Det er kun low-end modellerne, der ikke understøtter Super Audio CD, og det betyder, at den store gruppe af forbrugere, der går efter en lidt bedre kvalitet i dvd afspilleren, automatisk får en Super Audio CD afspiller med i købet,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere