Getmore fortsætter indkøbscirkus

Det ny Getmore køber stadig varer gennem cypriotisk skuffeselskab, siger producenter.

Onlineforhandleren Getmore Aps fortsætter med at bruge udenlandske skuffeselskaber til at indkøbe varer. Det øger mistanken om, at ejerskiftet i Getmore ved nytårstid reelt er et forsøg på at gemme sig for myndighederne.

Flere it-producenter fortæller til CRN, at det nye Getmore-selskab, som på papiret er ejet af den pakistanske forretningsmand Adeel Younas, siden nytår har fortsat med at købe varer ind via skuffeselskaberne Centrix Smba og Fameclass Assets Smba - sidstnævnte selskab er også etableret på Cypern.

CRN har tidligere afsløret, hvordan Getmore via Fameclass Assets på Cypern og indkøbsselskabet Leevia har købt varer fra
blandt andet Tyskland og Sverige.

»Det er helt i live, kan jeg se. Fameclass på Cypern har i år købt for flere hundredetusinde kroner varer hos Ingram Micro i Tyskland.
Og varerne er leveret til Danmark,« fortæller en dansk landechef for en international
producent til CRN.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ingram Micro i Tyskland.

En anden producentkilde bekræfter, at Getmore via indkøbsselskaber fortsat køber varer i Tyskland, Italien »eller endnu længere væk«,
som det udtrykkes.

Importen af varer er i sig selv helt lovlig, men har været en væsentlig del af den efterforskning for momssvindel i forhandlerne
Getmore og Multimedia World, som Skat sammen med Kammeradvokaten har foretaget siden marts i fjor.

Efter at Getmore ved nytår blev solgt til en ny ejer har myndigheder og Kammeradvokaten ifølge CRNs oplysninger undersøgt om salget er reelt eller om der er tale om en omgåelse af love og regler.

Getmores direktør Steen Mortensen ønsker ikke at kommentere CRNs oplysninger.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere