Det er ikke kun den almindelige borger, der bekymrer sig om overvågning.
I Indien udtrykte Præsident A.P.J. Abdul Kalam i efteråret bekymring over, at enhver kan bruge Google Earth til at udspionere områder, der er følsomme for indisk sikkerhed.
Efter et møde med repræsentanter fra det indiske forsknings- og teknologiministerium har Google derfor indgået en aftale om at sløre forskellige videnskabelige og militære steder og bygninger i Indien på samme måde, som man tidligere har sløret militærbaser i Irak.
De følsomme områder bliver kun tilgængelige i en lav opløsning i stedet for at blive gjort umulige at se. Det sker, fordi enkelte steder er hemmelige, og at det derfor kun vil skabe uønsket opmærksomhed omkring dem, hvis de blev fjernet helt.