Artikel top billede

Sådan undgår du, at din browser sladrer om dig

Du kan let komme ud i pinlige situationer, hvis du ikke er disciplineret, når du bruger din computer.

Du har måske prøvet det: 

En kollega spørger, om du lige vil tjekke noget på nettet for ham. 

Lad os få eksemplets skyld sige, at det er på Politikens hjemmeside. 

Men du når kun lige at taste "po..." ind i adresselinjen, før din browser begynder at komme med en række lidt for gode forslag til, hvilke sider du måske leder efter. 

Nogle browsere har tilmed indbygget en funktion, der hver gang du åbner et nyt vindue, viser dine mest besøgte hjemmesider.

Og her skal der heller ikke meget fantasi til at forestille sig, hvilken akavet situation det vil udvikle sig til, hvis din chef opdager, at der eksempelvis er fyldt med jobsøgningssider på din liste over mest besøgte hjemmesider.

Slet din browser-historik

Når din browser kommer med sine forslag til, hvilken sider du har besøgt, så gør den på baggrund af de sider, som du for nylig har besøgt. 

Derfor bør du altid sikre dig, at du har slettet din browsers historik, hvis du vil undgå at havne i den slags situationer.

I Internet Explorer sletter du din browserhistorie ved at vælge menupunktet funktioner, og bagefter klikker du på internet-indstillinger. Vælg her fanebladet generelt og gå ned til browser-historik.

Her skal du vælge, at Internet Explorer altid skal slette din historie, når du lukker browseren ned. 

I browseren Firefox gør du det ved at vælge indstillinger, privatliv og sætte kryds i "ryd historik, når Firefox lukkes".

Her kan du også vælge at sætte kryds i "start automatisk Firefox i privat browsing-tilstand."

Sådan fjerner du de populære sider

Når du surfer i privat browsing-tilstand, gemmer din browser ikke de sider, som du besøger. Du finder lignende funktioner i Apples browser, Safari, og i Microsofts Internet Explorer.

Den kommende version af styresystemet til Apples iPhone og iPad, iOS5, vil også indeholde en privat-browsing funktion.  

Fjern de populære sider
En række browsere har en start-skærm, der afslører, hvilke sider du besøger mest. 

Det er en funktion, som du blandt andet finder i  Internet Explorer 9, Chrome og Safari. 

Har du installeret Google Toolbar i Internet Explorer eller Firefox, vil du blive mødt af en lignende startskærm.

I Safari fjerner du funktionen ved at gå ind i menupunktet indstillinger. Under punkterne "nye vinduer åbnes med" og "nye faner åbnes med" fravælger du "top sites".

I stedet kan du eksempelvis vælge "tom side" eller vælge din favorit hjemmeside som din startside.

Bruger du Internet Explorer 9, fjerner du funktionen ved først at klikke på "funktioner" i værktøjslinjen, og herefter klikker du på internetindstillinger. 

Under punktet "Faner" finder du "skift hvordan websider vises på faner". Her vælger du 'indstillinger'. Under indstillinger finder du punktet 'når der åbnes en ny fane.' Her vælger du 'en tom side'.

Chrome giver problemer

I Googles browser, Chrome, har det vist sig knap så let at fjerne funktionen helt. 

Men du kan dog rydde op i oversigten over de mest besøgte hjemmesider.  

Hver side er repræsenteret af et lille billede, og du kan fjerne uønskede sider, hvis du klikker på det lille kryds i højre hjørne af de små billeder.

Du kan også skjule oversigten de mest besøgte hjemmesider, men dog ikke fjerne den. Det gør du ved at klikke på krydset i højre hjørne af oversigten over de mest besøgte hjemmesider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere