Efter en langvarig proces har den australske mediemogul Rupert Murdoch fundet en købet til sin tabsgivende sociale tjeneste, MySpace.
Prisen er blevet aftalt til 180 millioner kroner, og køberen er selskabet Specific Media, der blandt andre har sangeren Justin Timberlake i ejerkredsen.
En del af betalingen kommer til at bestå af en ejerandel af Specific Media.
Rupert Murdoch købte MySpace i 2005 for gigantiske tre milliarder kroner.
Købet fik dengang meget stor opmærksomhed, da MySpace på dette tidspunkt var blandt verdens allerhotteste websites. Købet markerede Rupert Murdochs indtog på internettet, og medieverdenen fulgte spændt med.
Siden fulgte en årrække med en stribe af dårlige beslutninger og en opslidende magtkamp i Murdochs News Corp-imperium. Det gjorde blandt andet, at MySpace blev totalt uddistanceret af Facebook, og at Rupert Murdochs drøm om at skabe en dominerende spiller på markedet ikke blev til noget.
Pengene er i den seneste tid fosset ud af MySpace, der i indeværende regnskabsår ifølge Financial Times står til at komme ud med et driftsunderskud på 2,5 milliarder kroner.
Specific Media planlægger nu at omdanne MySpace til et mediesite med fokus på tv-shows, video-indhold og musik, som det hedder.
Som følge af opkøbet er administrerende direktør Mike Jones blevet fyret.
Det forventes, at antallet af ansatte vil blive halveret. I sin storhedstid beskæftigede MySpace omkring 1.400 mand. I dag arbejder 400 mennesker i MySpace. Omkring 200 af disse vil blive fyret som følge af opkøbet.
Læs også:
Derfor er MySpace ved at falde helt fra hinanden
MySpace fyrer halvdelen af de ansatte
]MySpace skærer ned internationalt
MySpace fyrer hver tredje medarbejder

MySpace kæmper mod Facebook - direktør stopper

[b]MySpace udfordrer verdens største community
[/b]