Artikel top billede

Nu kan du snart videochatte i Skype på iPad

Selvom Skype er i færd med at blive opkøbt af Microsoft for milliarder, er firmaet ved at lægge sidste hånd på en app til gratis videochat med Apples iPad.

Computerworld News Service: Skype er tilsyneladende på nippet til at udgive en applikation til videochat, der er optimeret til Apples iPad.

Det sker, selv om producenten af software til video- og voicechat er ved at blive opkøbt af Microsoft for over 44 milliarder kroner, hvilket du kan læse mere om her.

Visse analytikere bemærker, at den klassiske Apple-konkurrent Microsoft således indirekte indynder sig hos brugerne af Apples brancheførende tablet-pc.

Det er blevet vidt og bredt rapporteret i medierne, at den nye app fra Skype vil blive tilgængelig i iTunes fra tirsdag. 

"Det er interessant, at denne app potentielt placerer Microsoft på iPad'en," bemærker Jack Gold, der er analytiker hos J. Gold Associates.

"Microsoft tager så at sige en bid af æblet."

Vækker næppe bekymring hos Apple

Det er dog ikke sikkert, at denne Skype-app til videochat i sig selv vækker nogen større bekymring hos Apple, selv om den giver Microsoft en fod indenfor, påpeger han.

Faktisk kan denne app betyde, at Apple i praksis bliver en komponent i Microsoft Windows Live-pakken, der inkluderer alt - lige fra instant messaging til e-mail, fremhæver Gold.

"Live er i direkte konkurrence med det, som Apple foretager sig," bemærker han.

Der er sket mærkeligere ting i it-branchen, da store virksomheder uvægerlig både konkurrerer og samarbejder med deres rivaler.

Faktisk var det folk i it-branchen, der for år tilbage opfandt udtrykket "co-opetition", da denne praksis med halvt samarbejde og halv konkurrence vandt udbredelse.

Apples motivation for at lade en video-app fra Skype til iPad være tilgængelig i iTunes er da heller ikke svær at forstå, mener analytikere.

Skype er enormt populær verden over med mere end 30 millioner samtidige brugere af firmaets opkalds- og videochat-værktøjer på tidspunkter med spidsbelastning og gennemsnitligt 145 millioner forbundne brugere per måned i fjerde kvartal 2010, viser tal fra Skypes website.

En populær app på en populær tablet-pc kan kun være godt for begge dele, lyder ræsonnementet, mens analytikerne også påpeger, at videochat på en tablet-pc alt andet lige er en mere tiltrækkende idé end på en smartphone, hvor skærmen er mindre.

Derudover vil Skypes app til iPad konkurrere med Apples eget videochat-produkt, FaceTime, som kun fungerer, når der er netværksforbindelse via Wi-Fi.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere