Læs også:
Danskerne er fløjtende ligeglade med selvbetjening
KL: Vi har undervurderet usability i selvbetjeningen
"Lad os starte med at ændre lovgivningen."
Sådan lyder det fra én ud af i alt fire arbejdsgrupper på IT- og Telestyrelsens og IT-Branchens innovationscamp på Symbion Forskerpark.
Knap 100 personer fra offentlige myndigheder, teknikere og borgere var i går samlet under parolen "vær med til at bygge Danmarks bedste selvbetjeningsløsning".
Arbejdsgruppen på 20 personer - hovedsageligt bestående af offentligt ansatte uden den store innovationserfaring - sidder og nørkler med boligstøtteordningen, som på fire timer skal reduceres fra 83 felter i en knudret formular til en let, overskuelig digital løsning.
Første skridt i gruppen bliver at forudsætte, at når en boligstøtte-søgende logger på løsningen med NemID, kan vedkommende få indhentet alle sine oplysninger om sig selv og sine medansøgere fra forskellige registre som CPR, BBR (bygnings- og boligregistret), Folkeregistret samt CVR.
Dermed er arbejdsgruppen allerede på omgangshøjde med den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor det offentlige kun skal indhente oplysninger om borgere og virksomheder én gang for at forstyrre mindst muligt ved at genbruge data på tværs af myndighederne.
Forbilledet er Skat.dk's selvangivelse, hvor borgerne nu blot skal ændre meget få ting i selvangivelsen, hvilket er radikalt anderledes end dengang for få år siden, hvor danskerne snildt kunne bruge en forårsdag i helvede på at sidde og svede over egne finanser.
Formularen tager form
Som timerne skrider frem i Symbion Forskerpark, begynder den nye boligstøtte-formular at tage form.
Gruppen har ITU-studerende til løbende at indtaste ændringsforslagene i formularværktøjet Jotform og dermed samtidigt kreere en interaktiv mockup, der derefter testes af hr. og fru Jensen i borgerservice-centre og biblioteker i Haderslev, Hjørring, Odense og København.
Ude i landet sidder udsendte medarbejdere fra IT- og Telestyrelsen, der via Skype kommunikerer hjemmesiderne ud til borgerne, der kvitterer med ændringsforslag og opfattelser af specifikke ord og navigation til arbejdsgrupperne i Symbion Forskerpark.
"Det er en god måde at arbejde på, fordi det fremtvinger et konkret produkt med det samme," fortæller Anna Schou Johansen, der til dagligt sidder som specialkonsulent i København Kommunes økonomiforvaltning, undervejs i processen.
En anden 20-mandsgruppe arbejder ligeledes med boligstøtte-ansøgningen, mens to andre grupper sidder og knokler med en flytteløsning, der udover selve flytteservicen automatisk tilbyder nye daginstitutioner, indkøbsmuligheder og ændring af fradrag i den personlige indkomst, hvis borgeren er flyttet til en ny kommune.
Overskuelighed, mersalg og autobetjening med indhentning af offentlige data på tværs af myndigheder er åbenbart de helt store drivere i fremtidens offentlige selvbetjeningsløsninger.
Danskerne vil have det simpelt
Klokken 14.30 trommes de fire grupper sammen til præsentation og kåring af den mest brugervenlige løsning, udvalgt af danskere i Haderslev, Hjørring, Odense og København.
"Borgerne kan lide simple, personlige løsninger, der ikke spørger om ting, det offentlige allerede spørger om i forvejen," rapporterer fuldmægtig Morten Meyerhoff Nielsen fra IT- og Telestyrelsen, der er udstationeret i Hjørring, efter han i dagens løb har testet de forskellige boligstøtte- og flytteløsninger på danskere i Hjørring.
Vinderen bliver den flytteløsning, som Anna Schou Johansen har været med til at udarbejde.
"Det har været sjovt at arbejde sammen på tværs af den offentlige sektor, siger hun efterfølgende til Computerworld, da videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har overrakt diplomer til vinderne.
"Og så er det rigtig godt, at der er kommet politisk bevågenhed på selvbetjeningsløsningerne," tilføjer Anna Schou Johansen.
"Dagens arbejder viser jo, at vi sammen relativt hurtigt kan udarbejde en løsning, der er brugbar, frem for at hver myndighed udarbejder deres egne løsninger med egne ressourcer," fortsætter hun.
Samme som for ti år siden
Også brugervenlighed-ekspert, Thomas Visby Snitker, fra Snitkergroup, er imponeret over, hvor hurtigt de fire løsninger er blevet banket sammen.
"Under kaotiske udviklingsforhold med meget store grupper i små rum, er det lykkes at udarbejde fire fine løsninger på kort tid. Den agile udvikling er virkelig slået igennem her," lyder det fra Thomas Visby Snitker.
Han nævner samtidig, at han savner en test af de eksisterende løsninger, fordi "der er ingen grund til at smide barnet ud med badevandet".
Brugervenlighedseksperten påpeger også, at der ikke var meget nyt under solen for ham ved at deltage på konferencen.
"Jeg stod og talte om de samme ting for 10 år siden, og der er åbenbart ikke sket så meget på området siden dengang. Med danskernes nuværende brug af internettet er jeg dog sikker på, at der snart vil være en kritisk masse på selvbetjeningsløsningerne," vurderer Thomas Visby Snitker.
Ifølge tal fra Kommunernes Landsforening (KL) bruger mellem to til seks procent af danskerne selvbetjeningsløsninger.
Besparelsespotentialet på de offentlige udgifter forventes at ligge på flere milliarder kroner, hvis store dele af befolkningen selvbetjener sig selv.
Læs også:
Danskerne er fløjtende ligeglade med selvbetjening