Læs også:
Danskerne er fløjtende ligeglade med selvbetjening
KL: Vi har undervurderet usability i selvbetjeningen
De Radikales udsagn om, at 95 procent af danskerne i 2018 skal tvinges til selvbetjeningsløsninger i kontakten med det offentlige, lyder som sød lyrik i brancheforeningen IT-Branchens ører.
For den nuværende lave tilslutning til offentlige selvbetjeningsløsninger rimer ikke med mulige milliardbesparelser i den offentlige administration.
"Det er det eneste rigtige med konkrete og ambitiøse mål for digital kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Uden digitalisering kan den offentlige velfærd ganske enkelt ikke hænge sammen fremover," siger administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen, om De Radikales 2020-udspil.
Logik for burhøns
IT-Branchen har længe sukket efter politisk handling.
Og ønsket er ikke blevet mindre, efter kommunerne har luftet skuffende tal for borgertilslutningen til selvbetjeningsløsningerne.
"Det er logik for burhøns, at brug af selvbetjening ikke kommer af sig selv. Det offentlige bør tage konsekvensen af de lave tal for selvbetjening," lyder det fra Morten Bangsgaard.
Han mener, at der både bør bruges gulerod og pisk, hvis danskerne skal lokkes til tasterne, som De Radikale håber på.
"Danskere, der bruger selvbetjening, bør blive belønnet eksempelvis med kontante rabatter eller komme forrest i køen. Omvendt bør der opkræves gebyr eller garanteres en langsommere svartid for dem, som ikke bruger selvbetjening," udtaler Morten Bangsgaard.
Mails er populære
Netop kontante og tidsmæssige fordele for at spare det offentlige administrationsomkostninger har flere gange været nævnt i debatten for den øgede brug af selvbetjening, som hele det politiske spektrum taler varmt for.
Endnu har ideen om kontant forskelsbehandling ikke fået massiv gennemslagskraft, da mange politikere hidtil har anset belønningerne som en håndsrækning til de it-kyndige og samtidig som en straf til de knap så it-erfarne danskere.
Hvor it-kommunikationsparate danskerne er i borgerhenvendelserne, afslører tal fra Kommunernes Landsforening (KL).
40 procent af borgerhenvendelserne sker via digitale kanaler - primært via e-mail og sekundært på digital post - mens 60 procent af danskerne ringer, møder frem eller sender et brev.
Kun mellem to til seks procent benytter sig af digital selvbetjening i dag.
Kun et skridt på vejen
Morten Bangsgaard glæder sig over, at der er en stigning i brugen af mails og digital post, men slår samtidig fast, at e-mails kun er et skridt på den digitale vej.
Prisen for håndtering af mails og den digitale selvbetjening ligger nemlig på henholdsvis 120 kroner og fem kroner. Og den forskel har stor betydning, når danskerne henvender sig til staten og kommunerne helt op mod 50 millioner gange om året.
"Der bliver ingen gevinst at hente, hvis det offentlige ikke tager skridtet videre fra e-mail til selvbetjening. Den markante forskel (på mails og selvbetjening, red.) bør danskerne også kunne mærke, når de henvender sig til det offentlige," lyder argumentet fra Morten Bangsgaard om kontant forskelsbehandling i de digitale borgerhenvendelser.
Tvungen selvbetjening på vej
For at indløse det store potentiale for selvbetjening, har der flere gange også været forslag fremme om at gøre selvbetjeningsløsningerne obligatoriske at bruge, mens det samtidig skal blive vanskeligere at komme igennem til hjælp via telefonen og i borgerservicecentret.
KL har allerede barslet med forslag om at gøre selvbetjening obligatorisk på udvalgte områder, som man også kender det fra udfyldelsen af selvangivelsen på Skat.dk eller ansøgningen om SU-stipendier.
Alligevel har KL tidligere erkendt, at der mangler meget på brugervenlighedsområdet, hvis de digitale selvbetjeningsløsninger også skal blive en succes hos danskerne.
Læs også:
Danskerne er fløjtende ligeglade med selvbetjening
KL: Vi har undervurderet usability i selvbetjeningen