Der findes massevis af programmer, der tryller Word-filer om til PDF. Selv de nyeste versioner af Microsoft Office er i stand til det.
Når det gælder om at konvertere en PDF-fil til en Word-fil, er mulighederne lidt mere begrænsede.
Et godt og gratis program til at klare opgaven er AnyBizSoft PDF to Word Converter. Tidligere har softwaren kostet penge, men den er nu klar til fri download.
Programmet er meget nemt at gå til, og du skal blot tilføje en PDF-fil og klikke på knappen "Convert". Vupti!
Den færdige fil kan åbnes i Word, og du har mulighed for at redigere i teksten. AnyBizSoft PDF to Word Converter kan dog kun trylle PDF-filer på maksimalt tre sider om til Word-dokumenter.
Du kan downloade AnyBizSoft PDF to Word Converter her. På denne side kan du få en gratis registreringskode.
Hvis du vil trylle din nye Word-fil tilbage til PDF, så findes der en mængde muligheder. Dem kan du læse mere om her.