Artikel top billede

PlayStation Network ramt af nye problemer

En sårbarhed i processen med brugernes oprettelse af nye kodeord til PlayStation Network kan udnyttes af hackere.

Computerworld News Service: Der er ikke noget, der er let for Sony i disse dage. Virksomheden var onsdag kortvarigt nødt til at tage en del af PlayStation Network offline, imens den rettede en fejl, der gav hackere mulighed for at overtage brugernes konti.

Sony blev hacket i sidste måned og har siden lørdag været i gang med at bringe PlayStation Network, Sony Online Entertainment samt servicen Qriocity online igen. I den forbindelse har Sony bedt brugerne om at oprette nye kodeord, men en fejl i webprogrammeringen har nu stukket en kæp i hjulet på den proces.

Virksomheden har ifølge et indlæg fra Sony på et diskussionsforum fjernet login-funktionen på PlayStation.com, Qriocity, PlayStation-blogs, fora og spil-websites samt servicen Music Unlimited.

Senere på dagen i går gav virksomheden en vag beskrivelse af, hvad der var sket.

"Vi fjernede midlertidigt siden til nulstilling af kodeord til PSN og Qriocity," oplyser talsmand for Sony Patrick Seybold i et indlæg på PlayStation-bloggen.

"I processen med at nulstille kodeord fandt vi en URL-exploit, som vi efterfølgende har rettet." I modstrid med visse rygter er sitet ikke blevet hacket, fremhæver Seybold.

Sony har ikke præciseret, hvad der menes med "URL-exploit," men ifølge spilbloggen Nyleveia var Sonys side til fornyelse af kodeord konfigureret således, at enhver, der kendte en brugers e-mailadresse og fødselsdato, kunne overtage denne brugers konto.

Seybold forklarer, at det var på grund af en "sårbarhed i formularen til nulstilling af kodeord," men har ikke offentliggjort nogen detaljer om, hvordan formularen kunne udnyttes.

"Forbrugere, som endnu ikke har oprettet nye kodeord til PSN, opfordres stadig til at gøre det direkte fra deres PS3," skriver Seybold.

"Alternativt kan de gøre det via websitet, så snart vi har sitet oppe at køre igen."

Omtrent 77 millioner spillere bruger PlayStation Network.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere