Test: Vanvittig minibærbar på 4,8 tommer

Den er lille, den er fiks, og den er helt speciel: Sagemcoms miniaturebærbare med en skærm på blot 4,8 tommer. Vi har testet lilleputten.

1. Test: Vanvittig minibærbar på 4,8 tommer

Nok har vi på redaktionen vænnet os til små bærbare.

Helt fra da vi købte den første Eee PC med en skærm på blot syv tommer i Taiwan, til vi fik sendt Sony Vaio P på under 700 gram fra Las Vegas.

Eller den lille Slim fit pc, som dog var en stationær computer.

Men Sagemcoms Spiga tager alligevel prisen, som den sidder der på køkkenvægten, der slår ud ved blot 348 gram.

Det gør den, ifølge Sagemcom, til verdens mindste bærbare - og vi er tilbøjelige til at give selskabet ret. Og det er en bærbar, en ægte en med både indbygget 3G-modem, WiFi, Bluetooth, otte gigabyte SSD, slot til MicroSD-kort og adapter til USB-port.

Baseret på Intel Atom

Og for at gøre det helt perfekt er hjertet i den lille maskine en Intel Atom Z510 processor på 1,1 gigahertz, som hjælpes af 512 megabyte ram til at køre Windows XP på maskinen.

Selvom størrelsen giver bange anelser, så fungerer Windows XP faktisk rimeligt.

Det samme gør besøg på hjemmesider, der hjælpes godt på vej af skærmens opløsning på 1.024 x 600 pixels. Den samme opløsning som de fleste netbooks med 10 tommer skærm fortsat bruger.

I Spigas tilfælde bare klemt sammen på en 4,8 tommers skærm.

Samme skærm er i øvrigt trykfølsom og kan derfor betjenes enten med spidsen af en (spids) finger eller med den lille stylus, som bor under tastaturet.

2. Kan ikke foldes

Netop tastaturet er desværre Spiga'ens største svaghed.

For med en skærmbredde på blot 4,8 tommer er der ikke meget plads til et tastatur - og resultatet er derefter.

Tasterne er egentligt ikke så dårlige, men de er bare så små, at der skal barnefingre til for at betjene dem. Selv små voksenfingre har svært ved at klemme sig ind - og som resultat skriver denne tester hurtigere på sin telefon end på Spiga'ens tastatur.

I det hele taget er tastaturet lidt en skam. For havde maskinen kunne foldes hele vejen rundt, som man kender det fra egentlige tablet pc'er, så havde den nye minibærbare ligget bedre i hånden.

Som det er nu, er det stort set nyttesløse tastatur i vejen for et mere ergonomisk greb om maskinen.

Netværk driller, 3G spiller

Vi havde samtidig lidt problemer med at få forbindelse til vores hjemmenetværk med 802.11n og WPA-kryptering, men ingen problemer med arbejdets 802.11g netværk med en tilsvarende WPA-kryptering.

Til gengæld fungerer det indbyggede 3G-modem uden problemer med vores SIM-kort fra mobilselskabet 3. Alt, du skal gøre, er at putte SIM-kortet ind i forsiden af maskinen, starte softwaren, og så er du på nettet.

Et væld af forbindelser og en lav vægt er desværre ikke nok til at fjerne indtrykket af Spiga som en smart, men lidt nyttesløs gadget.

For når tastaturet er for ringe til, at du kan skrive på det, så handler det blot om at læse på nettet - og her er du bedre stillet med en smartphone, en iPod Touch eller den kommende iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere