Artikel top billede

Så hurtigt kan de net-kriminelle få has på dig

Hvad er ligheden mellem jordskælv i Japan, VM i fodbold og bryllup i Englands kongehus? De net-kriminelle står på spring for at udnytte situationen til at snyde dig. Se hvor hurtigt det går.

Læs også: Dine Facebook-venner er farlige

Sådan bliver du fuppet på Facebook

Japans ofre misbruges til at lokke penge fra dig

Hvor lang tid går der fra en katastrofe indtræder, til de net-kriminelle forsøger at udnytte situationen til at snyde dig for penge eller personlige informationer?

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har samlet trådene sammen og skabt en oversigt over, hvilke net-kriminelle aktiviteter, der er fulgt i kølvandet på den ulykkelige situation i Japan, som i marts blev ramt af jordskælv og tsunami.

Den 11. marts rammes Japans nordøstlige kyst af et jordskælv, og allerede dagen efter sætter de net-kriminelle deres første aktioner ind

Den 12. marts skydes den første Facebook likejacking-kampagne i gang.

Likejacking-kampagner har til formål at lokke almindelige Facebook-brugere til at klikke på "synes godt om" på det sociale netværk.

Derved kan der overføres trafik til skumle websider, der tilbyder konkurrencer og alskens tvivlsomme reklamer.

Herefter kører møllen med falske Røde Kors-donationer, spam-mail med links til ondsindet web-kode og salg af falske flybilletter til folk, der ønskede at flygte fra katastrofen.

Du kan se hele tidslinjen her.

Engelsk bryllup misbruges

Dagens bryllup mellem den engelske tronfølger og hans kæreste går heller ikke ramt forbi.

For mens et par milliarder mennesker venter på at følge prins William og Kate Middletons bryllup i dag, udnytter it-kriminelle verden over nu den massive interesse til at sprede vira på nettet.

It-sikkerhedsfirmaet F-Secure har identificeret angreb via billeder fra den royale begivenhed, som kommer op ved søgninger på Googles søgemaskine til billeder.

"It-kriminelle er i vore dage forretningsfolk, der ønsker at få maksimalt ud af deres investering i udvikling af vira. Derfor skal de ramme så mange som muligt med virus, og derfor ser vi en enorm stigning i disse søgemaskineoptimerede angreb ved meget populære begivenheder eller dramatiske hændelser. Jo mere populært et søgeord er, desto bedre en forretning er det for de it-kriminelle," siger Michael Dahl, landechef i F-Secure Danmark.

Tænk dig om

Firmaet opfordrer danskere til at passe på, hvis de eksempelvis søger efter billeder af den nye prinsesses brudekjole, da man kan blive ledt ind på falsk sider med virus.

For at undgå at blive fanget i spindet, er det bedste råd, at man forholder sig kritisk til alle links - også på Facebook og Twitter.

Michael Dahl anbefaler, at man er forsigtig, hvis man søger efter billeder og information og, at man bruger kendte hjemmesider.

Læs også: Syv tip til at undgå fup på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren