Læs Computerworlds artikler om logningsbekendtgørelsen her:
En længe ventet evaluering af det omdiskuterede telelogningsdirektiv fra Europa Kommissionen får hårde ord med på vejen af IT-Politisk forening.
Direktivet er årsagen til den udskældte logningsbekendtgørelse, som pålægger tele- og internetfirmaer at logge kundernes brug af telefoner og internet.
For nylig offentliggjorde branchen, at alle danskere hver dag i gennemsnit bliver logget 274 gange om dagen.
"Rapporten konkluderer, at der er nogle politimænd rundt omkring, som da egentlig godt kan bruge de her data, og der for er det okay," siger Niels Elgaard Larsen, der er formand for IT-Politisk forening.
Mangler oplysninger om brug
Han mener at Kommissionens rapport fejler ved ikke at finde de rigtige tal for den faktiske benyttelse af det omdiskuterede logningsdirektiv, som i Danmark er implementeret i form af Logningsbekendtgørelsen.
Samtidig burde Kommissionen i rapporten have undersøgt, hvor mange opklaringer af forbrydelser logningen af tele- og datatrafik reelt har ført til.
"Hvor mange forbrydelser, der ellers ikke ville blive opklaret, er helt sikkert blevet opklaret ved hjælp af denne logning? Det svarer de overhovedet ikke på," siger Niels Elgaard Larsen.
Ifølge formanden fortæller rapporten, at logningsdataene i flere sager har været nyttige, men rapporten fortæller intet om, hvorvidt sagerne ville være blevet opkaret uden brug af logningsdata.
Spørgsmålet om proportionalitet
Dermed har kommissionen ifølge Niels Elgaard Larsen ikke ordentligt undersøgt spørgsmålet om, hvorvidt udbyttet ved indgrebet i form af dataovervågning står mål med den forringelse af privatlivsbeskyttelsen, som IT-Politisk forening og andre kritikere af lognings-direktiv og -bekendtgørelsen har advokeret for, siden indførelsen den 15. september i 2007.
Ifølge Niels Elgaard Larsen forklarer rapporten, at der mellem landende er store forskelle på praksis omkring datalogningen.
Eksempelvis i form af, hvor lang tid data opbevares før det igen slettes. Herhjemme viste det sig forrige år, at data som burde have været slettede efter et år i en række tilfælde alligevel havnede hos Politiet, fordi teleselskaberne opbevarer stort set identiske data i fem år som følge af bogføringsloven.
"Det er skuffende at Kommissionen ikke har gravet dybere, men så må vi jo gøre det," siger Niels Elgaard Larsen.
Skal hjælpe teleselskaber
Han henviser til, at organisationen European Digital Rights, som IT-Politisk forening er medlem af, i protest mod Europa Kommissionens rapport har udfærdiget en såkaldt skyggerapport.
Denne rapport konkluderer ifølge formanden, at der ikke er nogen dokumentation for, at logningsdirektivet har hjulpet væsentligt til opklaringen af forbrydelser.
Samtidig konkluderer skyggerapporten, at indførelsen af logningsdirektivet skete for at harmonisere reglerne for den logning, der alligevel foregik i medlemslandene. For at sikre det indre marked skulle man have ens regler, forklarer Niels Elgaard Larsen.
"Men der er ikke ens regler. Og det er overhovedet ikke til hjælp for teleselskaberne, hvad de utvivlsomt vil skrive under på," siger Niels Elgaard Larsen.