Artikel top billede

Dansk SAP-boss stopper - skifter til KMD

Den danske SAP-boss Henrik Rasmussen skifter til topstilling i KMD.

Den mangeårige danske SAP-chef, 47-årige Henrik Rasmussen, stopper i det tyske selskab til fordel for et job som direktør for det danske selskabs helt nyoprettede forretningsdivision, 'Market og Service.'

Her får han blandt andet til opgave at sætte ekstra fut i KMD's vækstplaner, meddeler selskabet.

Han får med stillingen plads i KMD's øverste ledelse. Den nye division blev oprettet i januar og huser blandt andet KMD International.

Henrik Rasmussen får til opgave via sine kontakter og sin erfaring at bringe KMD ud over landets grænser og løfte selskabet op i den internationale liga.

Fokus på vækst og ekspansion samt opbygning af nye forretningsenheder er noget, som Henrik Rasmussen har prøvet før.

20 år i SAP

Henrik Rasmussen har nemlig arbejdet de seneste 20 år for SAP, hvor han har haft en række forskellige positioner.

Han har siden 2009 været senior vice president i SAP, hvor han har siddet i ledelsesteamet for EMEA-området.

Her har han dels haft særligt ansvar for at strømline SAP's industriløsninger, dels har han opbygget den nye forretningsenhed fra bunden.  Det kan du læse mere om her.

Tidligere har han været øverste chef for SAP's danske forretning samt øverste for SAP's nordiske forretning.

"Jeg ser frem til at være med til at løfte en af de helt store danske it-virksomheder ud på den internationale scene. KMD har en yderst solid position i Danmark, og det bliver en spændende opgave at sætte mine internationale erfaringer i spil, så KMD får et godt afsæt i forhold til vækstambitionerne, der er lagt for dagen uden for landets grænser," lyder det fra Henrik Rasmussen.

Også SAP's tidligere nordiske chef, Karen Nielsen, arbejder i dag for KMD. Hun fratrådte i SAP under mystiske omstændigheder i begyndelsen af 2010. Det kan du læse mere om her. I dag er hun salgsdirektør i KMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren