Artikel top billede

Hackere kan give dig systemnedbrud med Excel-fil

Adobe bekræfter, at en åben sårbarhed i virksomhedens Flash Player bliver aktivt udnyttet af hackere.

Computerworld News Service: Adobe har bekræftet, at hackere aktivt udnytter en åben sårbarhed i Flash Player ved hjælp af Microsoft Excel-dokumenter.

Virksomheden vil udsende en sikkerhedsopdatering til Flash i næste uge og vil samtidigt opdatere Adobe Reader, som indeholder kode, der kan vise Flash-indhold indsat i PDF-filer.

"Der er exploits i omløb, så Adobe er ret hurtig til at reagere," siger Wolfgang Kandek, der er teknologidirektør hos Qualys. "Det er prisværdigt."

Adobe forklarer i et sikkerhedsvarsel udgivet mandag, at hackere udnytter sårbarheden ved at indlejre skadeligt kodede Flash-filer i et Microsoft Excel-dokument, der sendes vedhæftet til e-mails.

Adobe kender ikke til nogen angreb, der er målrettet hverken virksomhedens gratis PDF-læser, Reader, eller dens kommercielle program til oprettelse af PDF'er, Acrobat.

"Denne sårbarhed kan forårsage et systemnedbrud og potentielt gøre det muligt for en angriber at tage kontrol over det ramte system," advarer Adobe i sikkerhedsvarslet.

Adobes chef for produktsikkerhed og privacy, Brad Arkin, giver flere oplysninger i et blogindlæg mandag.

"Indtil videre ser det ud til, at angrebet er målrettet et meget lille antal organisationer, og at det er begrænset i omfang," forklarer han.

Efter udnyttelsen af Flash-sårbarheden inficerer hackerne systemerne med yderligere malware. Excel-filen er blot leveringsmekanismen for den skadelige Flash-kode, der udnytter sårbarheden, bekræfter en talskvinde for Adobe.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere