Robotter, der overtager jorden, har været et klassisk filmtema gennem årtier og er blevet synliggjort for popcorn-spisende biografgængere i storfilm som Matrix og Terminator.
Det scenarium bliver næppe aktuelt uden for det hvide lærred, men nogle af landets klogeste hoveder arbejder med udvikling af kunstig intelligens i form af software-programmer, som selv kan tage beslutninger - endog meget alvorlige beslutninger.
Intelligente software-programmer findes allerede i stor stil i lukkede netværk i form af beslutningsprogrammer til produktion, rutineopgaver eller i management-systemer i erhvervslivet.
"Der er flyselskaber, der anvender software-programmer til at besvare telefonopkald og planlægge flyruten helt uden menneskelig indblanding," fortæller Thorsten Ottosen fra Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, der selv har udviklet kunstig intelligens i en højteknologisk spørgeguide, der kan hjælpe personalet på alarmcentraler med at træffe beslutninger.
Effektiv styring af ølbiler
Inden for programmering af kunstig intelligens findes der to grundlæggende grupperinger.
Den første gruppe er bløde programmer, som er baseret på logik/statistik. Det vil sige systemer, der tænker og opfører sig logisk. Disse programmer er i dag fremherskende i erhvervslivet.
Denne form for automatisering egner sig specielt godt til logistiske opgaver. Transportselskabet DSB anvender eksempelvis et intelligent system til planlægning af, hvordan togpersonalet bedst kan bruges på forskellige ruter, og bryggeriet Carlsberg har et beslægtet system til planlægning af ølbilernes udbringningsruter.
Agenter på spil
I samme gruppering med logik og statistik findes intelligente systemer, der styrer aktiehandler, fortæller Søren Hvidkjær, der er professor på CBS og specialist i finansiering og aktiemarkedet.
"Computer-teknologier er inde over to tredjedele af alle handler på den amerikanske teknologibørs, Nasdaq," vurderer han.
De fleste netbrugere har stiftet bekendtskab med en blød variant af kunstig intelligens på egen krop i form af software-agenter, der tilbyder tillægstjenester.
Det kan være, når man køber en bog på Amazons webside og i samme omgang bliver præsenteret for andre titler, som kunne være relevante. Googles måde at levere søgeresultater på er et andet eksempel.
Agent-teknologi i en blød form er relativt simpel at implementere i lukkede netværk, eksempelvis Amazons webside, hvor universet er begrænset og veldefineret.
"Beslutninger taget på statiske data er effektiv automatisering, og teknologien har bevist, at den fungerer i praksis," vurderer Martin Zachariasen, der er institutleder på Datalogisk Institut på Københavns universitet (DIKU).
It, der selv tænker
Den anden gruppe inden for kunstig intelligens er udviklingen af programmer, der opfører sig som mennesker. Det vil sige programmer, der tænker og opfører sig ligesom mennesker.
Stærk kunstig intelligens, som denne gren også kaldes, bygger på en forestilling om, at computere teoretisk set vil kunne udvikle bevidsthed svarende til menneskets.
Der er dog langt fra tale om et teknologisk gennembrud på denne front, hvor man forsøger at kopiere den menneskelige måde at træffer beslutninger på.
"De resultater, man har opnået med at efterligne hjernens funktioner, er meget ringe," fortæller Martin Zachariasen fra DIKU.
Hjernen i computeren
De lærde har dog langt fra opgivet ævred, og et hold forskere på Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) arbejder på højtryk på at udvikle intelligente computer-agenter, der kan efterligne den menneskelige adfærd og samarbejde via netværk, til at styre Danmarks elforsyning.
Her kan en forkert computerbeslutning få konsekvenser for hele eller store dele af befolkningen.
Formålet er naturligvis det modsatte, nemlig at undgå store strømnedbrud og at forberede brugerne på fremtidens forsyningssystem.
Der findes allerede software-agenter i el-systemet, men forskningsprojektet vil gøre dem mere intelligente og skabe systemer, der automatisk kan arbejde sammen om, hvem der gør hvad.
Ved at efterligne menneskernes samarbejdsform skal agenterne lukke delsystemer eller omkoble forsyningen, så el-leverancen bliver konstant.
Selv om software-agenter har indtaget en rolle i de lukkede netværk, er udfordringen anderledes stor, når de digitale beslutningstagere kobles sammen med den fysiske verden, hvor beslutningerne får betydning for mange, og hvor fejlkilderne er uforudsigelige.
Uforudsigelighed er teknologiens fjende nummer et.
Det virtuelle menneske banker på
El-forsyning er et eksempel på et område, der forskes meget i, men Martin Zachariasen fra DIKU vurderer, at trafikstyring og medicinalindustrien er to boblere, hvor man formentlig vil se de største fremskridt inden for den tunge del af kunstig intelligens.
"Medicinalindustrien er meget interesseret i at kunne afprøve deres nye produkter på virtuelle mennesker som alternativ til at undersøge tingene i virkeligheden," siger han.
På trods af, at det virtuelle menneske banker på virkelighedens dør, ser han filmindustriens mareridtsvisioner som ren fantasi. Men han påpeger, at vi står overfor nogle problemstillinger i forbindelse med automatisering af vitale systemer.
Helt lavpraktisk kan en fejl i den smarte styring af vaskemaskinen betyde, at maskinen vasker på 90 grader i stedet for 40, så alt tøjet krymper. Globalt set ligger udfordringen i eksempelvis i beskyttelse mod terrorister.
"It-sikkerhed skal tages meget alvorligt, hvis vi vil automatisere samfunds- eller virksomhedskritiske funktioner. En virus i el-systemet vil kunne lægge hele landet øde. Jo mere man automatiserer, jo større er risikoen for, at nogle kan gribe ind i systemet og forstyrre processerne," siger han.
"Men ingen behøver at være bange for at robotter afsætter menneskeheden."
