Artikel top billede

Nokia N8 har formentlig det teknisk stærkeste kamera på mobilmarkedet.

Nokias smartphone-satsning taber pusten

Konkurrenternes smartphones overhaler Nokia N8 på salgslisterne.

En stribe lanceringer af nye smartphones sidst i 2010 skulle være Nokias comeback i den øverste del af smartphone-markedet.
 
Deroppe, hvor konkurrenter som Apples iPhones og de Android-baserede smartphones, huserer. 
 
Men allerede nu er Nokias flagskib i denne kamp, den Symbian-baserede N8, begyndt at tabe pusten.
 
Det viser en undersøgelse, som Jyske Banks aktieanalytiker Robert Jakobsen har foretaget. Han har gennemgået en række top-10 salgslister primært fra Europa. Samlet set falder Nokia-mobiler på salgslisterne.
 
"Det moderate fald skyldes primært, at N8 i udvalgte lande tilsyneladende har tabt lidt momentum," skriver han i sin analyse.
 
På det britiske marked er Nokia N8-mobilen 1. februar røget ned på en 8. plads, mens den en måned tidligere lå nummer to.

I Tyskland har mobilen dog avanceret en enkelt plads til nummer tre, men set over hele linjen på de undersøgte markeder er der tale om tilbagefald.
 
Mere markedsføring
Robert Jakobsen forudser på baggrund af salgstallene, at Nokia nu vil kæmpe for at fastholde efterspørgslen efter Nokia N8-modellen.
 
"Vi forventer, at Nokia vil forsøge at understøtte N8-salget med nye marketingskampagner, styrkelse af Symbian OS samt sikre, at salgsprisen er konkurrencedygtig," siger han.
 
Problemet ved at gøre prisen mere konkurrencedygtig er dog, at fortjenesten per solgt telefon vil falde. Årsregnskabet, som Nokia for nylig aflagde, viste, at Nokia i slutningen af 2010 med sine nye lanceringer af smartphones havde formået at hæve den gennemsnitlige salgspris for hver solgt telefon.
 
Nokia lancerer inden for en måned en ny smartphone i form af erhvervsmobilen E7, der har et traditionelt tastatur, som brugeren kan skubbe ud. Robert Jakobsen forventer, at E7 bliver Nokias næste flagskib.

Mandag oplyser Nokia, at E7 "forventes at lande i de danske butikker i løbet af de næste par uger".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere