Artikel top billede

(Foto: CIO US)

Spionudstyr: Hvem overvåger egentlig etikken?

Eksport af dansk overvågning - og spionudstyr løber op i milliarder af kroner. Hvordan er etikken egentligt skruet sammen?

Salg af overvågningsudstyr er en milliard-forretning. Både de 'gode' og de 'onde' vil have fingre i udstyret.

Enten er målet at fange pædofile, mafia-bosser og terrorister, eller også er det at undertrykke befolkninger. 

Derfor er etik også et tema, der klæber sig til overvågningsbranchen og de it-firmaer, der eksporterer udstyret til udlandet.

Det Grenå-baserede selskab, Spectronic, der i årtier har solgt spion- og overvågningsudstyr til udlandet, er ingen undtagelse.
 
I 1999 satte dagbladet Information fokus på selskabets etik. Ifølge avisen havde Spectronic ikke godkendelser til at sælge sine overvågningsprodukter til udlandet. 

Dog endte sagen året efter skriverierne med, at Grenå Politi efter samråd med Politiets Efterretningstjeneste droppede sagen.

"PET lagde ikke op til, at der krævedes eksporttilladelser. Og på den baggrund har vi ikke fundet, at der er foregået noget ulovligt," sagde daværende politimester Jens Wacher.

Etik i højsædet

En af medstifterne, Stig Bjerring, fortæller da også i dag, at på trods af modvind i begyndelsen af selskabets levetid har det altid holdt den etiske fane højt.

"Selv på Danmarks lister over godkendte lande at handle med, fandt vi nogle, som vi sagde, 'dem vil vi ikke handle med'," fortæller Stig Bjerring.

Størstedelen af kunderne kom fra USA og Mellemøsten i begyndelsen, fortæller Stig Bjerring.

Normalt kan overvågningsfirmaer ikke fortælle om deres kunder og hvilke projekter, som de bruges til.

Men det er kommet frem, at Spectronics produkter blandt andet er blevet brugt mod mafia i Italien.

Dansk udstyr til Kina og Iran

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan andre it-firmaer tilsyneladende slet ikke har haft styr på, hvem slutkunderne er.
Eksporten gik til diktator-stater som Iran og Kina. Således kunne direktøren for selskabet Milestone Systems, der leverer overvågningssoftware, fortælle, at han ikke vidste, hvem slutkunderne er.

Ligesom ordet menneskerettigheder dengang ikke var indskrevet i selskabets licenser.

Læs mere:
[b]Mystisk softwarehus født ud af spionudstyr-eventyr

Dansk virksomhed bag hemmeligt spion-udstyr

Her er det vildeste spionudstyr - og så er det dansk

Sådan lever danske spionudstyr-rigmænd[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer