Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Mærsk i Egypten ramt af internetspærring

A.P. Møller-Mærsks afdelinger i Egypten er ramt af landets internetblokade.

Opdateret: Den danske rederi- og containergigant A.P. Møller-Mærsk melder, at virksomhedens kontorer i Egypten er ramt af de internetspærringer, som i nat blev sat i værk efter flere dages politisk uro.
 
Ifølge pressechef hos A.P. Møller-Mærsk, Michael Christian Storgaard, er kontorerne i landet berørt på kommunikationssiden, således at de ikke kan benytte internet eller mobiltelefoni. 

Det betyder, at de ansatte heller ikke kan udføre deres arbejde.
 
De fire største internetleverandører i Egypten stoppede angiveligt natten til fredag al internettrafik i landet. Det sker efter flere dage med demonstrationer og politisk uro.
 
Ifølge Associated Press bekræfter et it-sikkerhedsfirma over for nyhedstjenesten at internetleverandørerne stoppede datatrafikken klokken 0.34 i nat. 
 
Egypten har i dagevis oplevet massive demonstrationer, som blev mobiliseret ved hjælp af de sociale tjenester Facebook og Twitter.
 
Landet blokerede for nogle dage siden kommunikationen via disse tjenester, men de politiske uroligheder fortsatte.
 
Det er endnu usikkert, hvordan internettet er afbrudt i Egypten, og om andre kommunikationsmidler er ramt. Men ifølge The Huffington Post er sms-tjenester også nede.
 
Det vides fortsat ikke, med hvilken metode internetforbindelsen i landet er afbrudt. Det kan have indflydelse på, om danske virksomheders sikre forbindelser via VPN kan nå frem til lokalafdelinger i Egypten gennem eventuelle blokeringer.

Er al infrastruktur spærret, eksempelvis ved at trække stikket, så kan intet nemlig nå igennem til landet.

Opdatering 13:26
Telefonselskabet Vodafone, der er et af de fire største selskaber i Egypten, siger i en udtalelse: 

"Alle mobiloperatører i Egypten er blevet instrueret i at stoppe tjenesterne i udvalgte områder. Ifølge egyptisk lov har myndighederne ret til at udstede et sådant påbud, og vi er forpligtede til at følge det. De egyptiske myndigheder vil afklare situationen på et senere tidspunkt."

Firmaet ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål til sagen.

Firmaets regionale hjemmeside på adressen www.vodafone.com.eg svarer hverken på traceroute eller ping.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere