Artikel top billede

"Internationaliseringsstrategien fra 2009 skal øge omsætningen fra 8,7 millioner kroner i 2009 til 750 millioner kroner i 2014," siger Nils Kierkegaard, bestyrelsesformand, SMT Data. (Foto: Mogens Skou)

BI-hus vil øge omsætning fra ni til 750 millioner

Dansk softwarehus har ambitioner om at øge sin årlige omsætning med en faktor 83 over en femårs periode til 750 millioner kroner i 2014. Konkurrent kalder ambitionen "fantasteri".

Softwarehuset SMT Data har en særdeles ambitiøs internationaliseringsstrategi, som skal sikre virksomheden en årlig omsætning i 2014 på 750 millioner kroner.

Ambitionen sættes i relief af, at SMT, som sælger Business Intelligence-løsninger, i 2009 omsatte for 8,7 millioner kroner og nåede et resultat før skat på minus en halv million. Resultatet blev af ledelsen vurderet som "utilfredsstillende".

Ifølge selskabets bestyrelsesformand og medejer Nils Kierkegaard har SMT Data i 2010 øget omsætningen med 242 procent og går ind i 2011 med en ordrebeholdning svarende til en vækst i 2010 på 366 procent.

"I 2010 nåede vi, hvad vi skulle, og det er meget positivt," siger Nils Kierkegaard, bestyrelsesformand i SMT Data.

Konkurrencemæssigt føler SMT Data sig ifølge bestyrelsesformanden ret enestående, men SAS Institute er en af de virksomheder, som laver lignende løsninger.

"Men min fornemmelse er, at SAS i Danmark har opgivet at bruge kræfter på sin løsning. Så vidt jeg ved, har SAS Institute overhovedet ingen installationer i stil med vores i Danmark," siger Kierkegaard.

Helt og aldeles forkert

Den kommentar vil SAS Institute ikke lade stå uimodsagt.

Vi har danske kunder i stil med SMT's, men langt fra i samme omfang," siger SAS-direktør Jim Nielsen og tilføjer:

"At vi skulle opgive noget som helst inden for BI og/eller den finansielle sektor er helt og aldeles forkert. Tværtimod så opprioriterer vi indsatsen."

Den SAS-løsning, som ifølge Jim Nielsen matcher SMT's, hedder SAS IT Resource Management, og den har på verdensplan 450 kunder og 53 SAS-udviklere, som er dedikeret dette ene produkt.

Samtlige banker undtagen en

Blandt SMT's knap 25 danske kunder er ifølge bestyrelsesformanden samtlige danske banker med undtagelse af en enkelt. Bankkunderne nås gennem de store bankdatacentre som BEC og SDC.

Planen er, at indtjeningen skal følge omsætningen på vej mod stjernerne, og sidste år var de røde tal da også blevet til sorte.

"I 2010 lavede vi et nettooverskud i størrelsesordenen 15 procent svarende til godt tre millioner kroner," siger Nils Kierkegaard.

Omsætningsvæksten er blandt andet kommet fra internationale virksomheder inden for den finansielle branche. I 2011 vil omsætningen primært komme fra Sverige, Norge, Holland, Belgien og Storbritannien, hvor SMT Data har projekter med nogle af de største selskaber. Senere i 2011 vil SMT Data gå i gang i Tyskland, mens USA skydes i gang i 2012.

Det er fantasteri

SAS Institute mener ikke, at SMT Datas vækstforventninger er af denne verden.

"Det er jo fantasteri og fuldstændig urealistisk, at SMT skulle øge omsætningen fra 8,7 millioner kroner i 2009 til 750 millioner i 2014. En sådan vækst tegner billedet af en ny Google eller iPhone, der bliver introduceret," siger Jim Nielsen.

Ifølge SMT's bestyrelsesformand Nils Kierkegaard når SMT sin årsomsætning på 750 millioner kroner i 2014, hvis selskabet evner at nå op på 200 kunder i løbet af den her femårsperiode.

Forventningerne til 2011 er at få cirka 15 nye kunder og nå en omsætning på omtrent 100 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere