Artikel top billede

Det er en ommer: SKI annullerer kæmpe it-udbud

Et it-udbud til en værdi af op imod en milliard kroner er blevet stoppet i ellevte time af SKI.

Endnu et kæmpe it-udbud må gå om. Denne gang er det Statens og Kommunernes indkøbs Service (SKI), der i ellevte time har hevet i nødbremsen.

Således har SKI udsendt besked til de leverandører, der allerede har indsendt deres materiale til udbuddet.

"SKI ser sig desværre nødsaget til at aflyse den igangværende prækvalifikation på genudbud 02.15 om it konsulenter," står der i mails udsendt til it-leverandører.

Udbuddet forventes at have en samlet værdi på op imod en milliard kroner.

Alt for upræcis

Baggrunden for ommeren er tilsyneladende, at man ikke har været præcis nok i første omgang. Selve konstruktionen af udbuddet lader til at være forkert fra starten.

"Årsagen er, at vi kan se, at aftalens struktur og antallet af leverandører, vil komme til at vanskeliggøre anvendelsen af aftalen under hensyntagen til udbudsreglerne for direkte tildeling og miniudbud," skriver SKI til it-leverandørerne. 

"Erfaringerne fra anvendelsen af andre rådgivningsaftaler som managementkonsulentydelser, gør, at vi allerede nu inden udbuddet går i gang, vælger at aflyse prækvalifikationen og spare branchen for yderligere arbejde og ulejlighed."

SKI-organisationen, hvis direktører for nylig blev fyret, beklager ulejligheder over for leverandørerne, der har brugt tid og ressourcer på at lave materiale.

"Vi beklager meget den ulejlighed det har givet for de tilbudsgivere, der har brugt ressourcer på at forberede materiale til prækvalifikationen."

SKI forventer at gennemføre en ny prækvalifikation i april eller maj 2011.

Også Skat har tidligere været nødt til at annullere udbud for at formulere et nyt. Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere