Artikel top billede

Skats bommert i it-konsulent-udbud koster millioner

60 leverandører har brugt tid på at byde ind på Skats store it-udbud til en halv milliard kroner, der måtte gå om. Det koster leverandører millioner, vurderer ITEK

Først udbød Skat it-konsulent-ydelser for en halv milliard kroner, som hele 60 leverandører lod sig lokke til at sende deres bud ind på.

Siden - blandt andet overvældet af de mange leverandørers interesse - lavede Skat udbuddet om.

Sagen får ITEK under Dansk Industri til at tale om manglende respekt for det arbejde leverandørerne bruger på at udforme deres bud.

"Set med branchens øjne er det yderst uheldigt, at en myndighed som SKAT trækker et udbud tilbage for kort tid efter at genudbyde - uden at der foreligger udefra kommende omstændigheder, der berettiger dette."

"Hermed har et stort antal leverandører spildt millioner af kroner på udbud, som de nu skal udarbejde én gang til," siger Tom Togsverd, direktør for ITEK.
 
Udbud påfører omkostninger
Generelt mener ITEK, at myndighederne bør være mere opmærksomme på, at der faktisk sidder leverandører i den anden ende.

"I det hele taget kunne vi fra erhvervets side ønske os en større opmærksomhed over for de omkostninger, som udbudsprocesser påfører vores erhverv."

"Det er ikke første gang, at udbud går om, og vi har set eksempler på, at udbud aflyses, blot fordi der kun er to leverandører, der har budt," lyder det fra ITEK.

"Hvorfor forhandler man ikke bare med de to, i stedet for at starte forfra og dermed pålægge selskaberne yderligere omkostninger," siger Tom Togsverd.

I tilfældet med Skat lod en del af problemet til at være, at 60 leverandører bød ind. Og man efterfølgende havde svært ved at vælge på en fair og rimelig facon.

Indhold skal være i orden

Tom Togsverd retter også opmærksomheden mod indholdet af de udbud, der udfærdiges.

"Det gælder også urimelige indholdskrav (i udbud, red.) som, at løsningen skal overholde al relevant lovgivning."

"Hvorfor påtager den statslige myndighed, der om nogen kender de relevante lovbestemmelser, sig ikke arbejdet med at præcisere, hvad man skal kunne leve op til, i stedet for at alle leverandører skal sidde og tumle med det," spørger direktøren retorisk. 
 
Han understreger, at man fra erhvervets side har været positive samarbejdspartnere over for statens udredning om professionalisering af IT i staten.

"Og vil fortsat gerne medvirke til, at vi får et konstruktivt og hensigtsmæssigt samspil. Men det kræver også fra den anden side respekt for den store ressourceindsats, som der ligger i at udarbejde tilbud, og hvor staten på mange måder kunne gøre livet lettere - uden at det hæmmer konkurrencen," siger Tom Togsverd. 
 
Hertil kommer, at måden, staten hidtil har valgt at lave kravsspecifikationer på, ofte er alt for deltaljeret og uden kendskab til, hvad der allerede findes af løsninger i markedet, mener Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere