Artikel top billede

Mikael Ljungman skal syv år i fængsel

Stein Baggers svenske partner Mikael Ljungman har fået en dom på syv års fængsel.

Syv år.

Så lang tid skal den svenske statsborger Mikael Ljungman ruske tremmer for sin medvirken til groft bedrageri i IT Factory, skriver epn.dk.
 
Dommen er netop blevet afsagt i Østre Landsret efter Mikael Ljungman valgte af anke hans dom på seks års fængsel fra byretten.

Utraditionel forretningsmand

Det er ikke første gang, at Mikael Ljungman er på kant med loven.

Således har han flere domme bag sig for blandt andet moms- og skattefusk.

Også forsikringssvindel, hvor han brændte sig eget hus ned og ville score forsikringspengene, står på hans synderegister.

I forbindelse med sagerne er det blandt andet kommet frem, at han havde et knojern i sin computertaske. 

Mikael Ljungman har været tilknyttet eCommerce og Media Power, der handlede med IT Factory.

Også Mikael Ljungmans makker Carl Freer har været tilknyttet Media Power. Han er ikke sigtet i IT Factory-sagen.

Media Power ville efter IT Factorys konkurs købe resterne af konkursboet - herunder udviklingsarbejdet. Det afviste kurator Boris Frederiksen.

Både Mikael Ljungman og Carl Freer har desuden været tilknyttet selskabet Gizmondo, hvor det faktisk lykkedes de to at købe konkurs-resterne. Du kan læse mere om Gizmondo her.

Computerworld har tidligere i dag afsløret, at den tidligere bestyrelse hos IT Factory i form af Asger Jensby og Henning Børgensen var bekendt med et samarbejde mellem IT Factory og Ljungman-selskabet eCommerce.

Det kan du læse mere om her.

30 gode bøger og 200 millioner kroner

Nu skal Mikael Ljungman så afsone syv års fængsel. Dermed vil han måske følge et råd, som Carl Freer tidligere har givet ham:

Ifølge en mail, Dagbladet Børsen kom i besiddelse af, har Carl Freer nemlig opfordret Mikael Ljungman til at låne 30 gode bøger og vente på en formue, når han kommer ud af fængslet.

Op imod 200 millioner kroner fra svindlen i IT Factory blev for nylig sporet til USA, men meget tyder på, at politiet angiveligt ikke kan få pengene retur til Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere