Artikel top billede

Sådan undgår du virus på mobilen

Norton Mobile Security gør det muligt at låse og slette indholdet på ens mobiltelefon, hvis den er tabt eller blevet stjålet. Programmet tilbyder også antivirus-beskyttelse og opkalds-screening, så man undgår uønskede samtaler. Download beta-version her.

Et af de første steder, folk kigger, når de leder efter antivirus til deres nye computer, er hos Symantecs sikkerhedspakke Norton.
 
Nu vil virksomheden udvide tilbuddet til også at omfatte mobiltelefoner gennem applikationen Norton Mobile Security.
 
Applikationen, som stadig er i beta til Google Android, findes som del af Windows Mobile og Symbian, ligesom den er inkluderet i Norton 360 og Norton Antivirus-produkter. Derudover kan man downloade programmet i en 30-dages prøveperiode.
 
Det tilføjer telefonen et ekstra lag beskyttelse ud over den traditionelle 'lås'-funktion.
 
Vi har testet applikationen til Google Android.
 
Norton Mobile Security gør det muligt for brugeren at skabe en hemmelig passphrase og vælge en række 'venner' enten fra telefonens kontaktliste eller ved manuelt at indtaste et telefonnummer. Telefonnumrene på vennelisten bliver derefter autoriserede til at kunne sende en sms med omtalte passphrase, der kan låse telefonen, eller i ekstreme tilfælde endda slette alt indholdet fra telefonernes hukommelse og SD-kort.
 
Så hvis telefonen nogensinde bliver stjålet, kan man ved hjælp af en enkelt sms gøre den ubrugelig for tyven. Derudover er det muligt at låse SIM-kortet for det tilfælde, at tyven forsøger at skifte kortet ud.
 
Applikationen kører i baggrunden og kan desuden sættes til at køre malware-scanningerne, som man måtte ønske det. Derudover scanner Norton alle de applikationer, som bliver downloadet til telefonen, og sikrer, at de ikke skader enheden. 
 
Malware-parameteret kan enten opdateres manuelt eller sættes til at opdatere automatisk ligesom malware-scanningerne. Man kan desuden slå de automatiske opdateringer midlertidigt fra, så man undgår store data-regninger ved roaming. 

Blokér for irriterende kontakter

En anden feature, som jeg godt kan lide, er opkalds- og sms-blokeringen. Man kan vælge at blokere folk fra sin opkaldsliste, eller (hvis man har en irriterende ven, der bliver ved med at forstyrre) fra sin telefonbog. Applikationen kan desuden undertrykke meddelelser på en måde, hvor man stadig kan se meddelelsen i besked-applikationen, uden at man bliver underrettet ved modtagelsen.
 
Selv med applikationen kørende i baggrunden, oplevede jeg ikke, at telefonen blev langsommere, eller at batteriet på min Motorola Droid løb hurtigere ud.
 
Trods sin beta-status føles programmet allerede som en premium-applikation uden bugs (i hvert fald i de par uger, hvor jeg brugte den).
 
Betaen udløber på 2010's sidste dag, hvorefter Norton Mobile Security bliver en betalings-applikation til 299 kr. Så sørg for at få downloadet og prøvet denne enestående applikation nu, mens den stadig er gratis. 
  
Endelig dom: Hvis mobiltelefonen er din vigtigste enhed (og det er den sikkert), skal du sørge for at beskytte den; specielt hvis du bruger den til forretningsformål. Norton Mobile Security er stadig gratis, så der er ingen grund til ikke at prøve den.
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere