Er din næste mobiltelefon her? Del II
I første del af denne test så vi nærmere på Apples iPhone, HTC's Desire og Touch Pro2 samt Nokia N900.
I denne afsluttende del af testen afprøver vi Nokia E72, Samsung Omnia II og Sony Ericsson Experia X10.
Business Center har tidligere skrevet om anmeldernes vurdering af Windows Phone 7, så husk at tjekke den artikel ud.
Du kan også finde hjælp på Business Center, hvis du vakler mellem en mobiltelefon med det nyeste Android-styresystem eller den nyeste iPhone. Her kan du læse vores stortest af Apples nyeste iOS 4 og Android 2.2.
Er du ude på byggepladser med alt, hvad det indebærer af vand, mudder og støv, er det måske ikke den dyreste smartphone, du har brug for, men en mere hårdfør mobiltelefon som en Samsung Xcover 271.
Det er Business Centers svenske søsterpublikation techworld, der har testet i alt syv smartphones og foretaget en vurdering af, hvor gode de er til forretningsbrug.
Læs mere på de følgende sider, hvor vi i dag ser nærmere på Nokia E72, Samsung Omnia II og Sony Ericsson Experia X10.
Nokia E72
Nokia E-serien er blevet noget af en arketype for en lidt anonyme firmatelefon. Det er den mest populære såkaldte candybar telefon (med nogle af knapperne under skærmen) og fuldt qwerty-tastatur. Det er også den eneste, der virkelig er blevet en succes i Skandinavien. Det er ikke så underligt - den er lidt foran mange konkurrenterne i denne kategori, når det kommer til konstruktionskvalitet.
Perfekt email, problemer med surfing
E72 er et stykke mekanik af højeste klasse, et kompakt metalhus med fremragende ergonomi og en god skrivefornemmelsen på tastaturet trods de små dimensioner. Det er derfor en af de mest udbredte smartphones til brugere, der ofte anvender mobil e-mail.
På andre punkter fejler konceptet. Det store tastatur betyder at skærmen klemmes sammen. Skærmen har (meget) beskedne 320x240 punkter, og det er ingen touch screen. Mens de fleste programmer og grænseflader på telefonen er tilpasset den lille skærm, bliver det mere vanskeligt, når man går på nettet.
Nokias browser er virkelig hurtig og god, men det bliver hurtigt frustrerende at bevæge sig rundt i fire retninger med en navigations-pad.
Godt fodfæste i erhvervslivet
Da Sony Ericsson koncentrerer sig mere om Windows og Android, er Nokia mere eller mindre den eneste til at udvikle Symbian forretnings-orienterede smartphones. Men platformen har et godt fodfæste i erhvervslivet og alle de rigtige funktioner til at fungere i miljøet.
E72har også en fin mail-klient med ok funktionalitet og god brugervenlighed. Ligesom HTC Touch Pro 2 er det kommunikation, der er i centrum. Funktioner til at dele kontakter, sende chatbeskeder, håndtere vedhæftede filer og integration mellem e-mail, sms og kalender er til stede og rimelig god.
Godt udvalg af forretningsapps
Udbuddet af forretningsapplikationer har aldrig været dårligt, og med egen app-store, der for nylig begyndte at tage rigtig fart, er udvalget og tilgængeligheden rimelig men stadig milevidt bag Apples App Store og efterhånden også Googles Android store.
Nokia har stadig brug for at friske brugergrænsefladen op, både her og i telefonens menuer, og vi ønsker ikke at spå om, hvad der vil ske med Symbian i fremtiden. Men her og nu gør e-mail-funktionen i mobiltelefonen E72 til ok men ikke specielt spændende valg.
Samsung Omnia II - GT18000
Samsung har i årevis stået lidt i skyggen af kæmperne Nokia og Sony Ericsson på det nordiske mobilmarked.
Men de har en betydelig portefølje af smartphones, der ligesom HTC fordeler sig på Windows Phone og Android. GT-I8000 eller Omnia II, som den også kaldes (hvilket er en smule forvirrende) er en all-round mobil-telefon spækket med funktionalitet, der fungerer godt både til erhvervsbrug og til underholdning. Der er ikke kun den fulde Windows Mobile funktionalitet, men også sådan noget som DLNA til mediastreaming.
Uinspirerende design, men god skærm til web-brug
Vi er ikke specielt imponeret af det ydre. Teknisk set er det en virkelig avanceret lille mobiltelefon i samme prisklasse som de fleste konkurrenter. Desværre føles designet uinspirerende og plastik-agtigt billige. Den terningeformede knap under skærmen er ikke en navigationstast, men uden funktion.
Alt håndteres i høj opløsning på en OLED skærm med 800 punkter i højden, hvilket gør web-oplevelsen meget positiv. Opera er en kompetent mobil browser, men den trykfølsomme skærm reagerer en smule for langsomt og upræcist til at kunne gøre web-browsing til en fornøjelse.
Samsung har tilføjetsin egen TouchWiz til til Windows Mobile. TouchWiz er en meget fleksibel widget-baseret sag, som brugeren kan indstille efter behag.
Du kan for for eksempel opbygge en beskedcentral med e-mail, sms og opkald på en skærm, en oplysningshub med rss-nyheder, vejr og trafikinformation på en anden skærm, og samle dine underholdningsprogrammer på en tredje skærm. Så kan du skifte mellem dem uden besvær.
Godt alternativ
Det kan godt gå hen og blive rodet, men evnen til at få hurtig adgang til mange funktioner og en masse information er fremragende.
For vores situation til erhvervsbrug er Omnia II ikke optimal. Du skal betale ekstra for mange funktioner, som professionelle brugere ikke har brug for. På den anden side kan den være et alternativ, hvis man ønsker at give medarbejderne et valg.
Samtidig er Windows Phone 7 lige på trapperne og det gør det ældre Windows Mobile system temmeligt irrellevant.
Sony Ericsson Experia X10
Endelig har vi kigget på Sony Ericssons nyeste multifunktionsenhed, den Android-baserede Xperia X10.
Efter middelmådig succes med de tidligere Xperia-modeller håber det svensk-japanske firma, at det vil lykkes med Android og deres egenudviklede brugergrænseflade UX, således at salget virkelig går i gang.
Den største skærm i testen
Og det er en imponerende mobiltelefon, i det mindste på papiret. Her er den samme hurtige processor som HTC Desire, og Sony Ericsson kan prale med den største skærm i testen. Fire tommer i diameter og 480x854 pixels. Storskærmen er en stor fordel ved indtastning af tekst, da telefonen ikke har noget fysisk tastatur. Samtidigt giver den store skærm nogle ekstra pixels til et godt overblik, eksempelvis ved læsning af dokumenter og internet-brug. Men det er ikke nogen væsentlig fordel i forhold til modellerne i testen, som har skærme på 480x800 pixels.
Ingen multitouch, men ellers god til web-brug
Den har ikke multi-touch screen, hvilket gør navigation på web-sider og store dokumenter besværligt. Ellers er Xperia X10 meget god til internet-brug takket være den hurtige hardware.
Derimod er brugergrænsefladen ikke så god som på andre Android-telefoner. UX består af to dele: en, der fokuserer på medier, og en der fokuserer på det mere forretningsmæssige i form af kontakter, planlægning og kommunikation. Dog er forretningsdelens kommunikationsdel en stor fokus på sociale medier, som kan være en ulempe for nogle virksomheder.
Grænsefladerne er rene og meget letlæselige, men synes at være lidt for grafisk tung for hardwaren, eller også er det ikke kodet ordentligt. Det giver ikke en ren flydende brugeroplevelse.
Grundlæggende forretningsfunktioner på plads
Igen handler det om at finde den rette telefon til de reelle behov på brugerniveau. Xperia X10 er en ren Android enhed, så du kan kombinere denne dyre og kraftfulde enhed med stor skærm og en af de bedste kameratelefoner med enklere modeller fra andre fabrikanter, uden at det bliver nødvendigt at styre flere forskellige platforme.
Hvis firmaets it er bygget op omkring Exchange Server, er der ikke de samme gode værktøjer, som eksempelvis HTC tilbyder, selv om de grundlæggende funktioner til at synkronisere indhold mellem klient og server er på plads og virker fint.
Konklusion
Udviklingen går meget hurtigt blandt smartphones. For et år siden var Googles mobile platform Android mest et eksperiment, og ikke noget, som mange troede kunne true de store spilleres dominans.
I dag er det et smart og modent operativsystem, der er udstyret med den rigtige software til at matche Symbian og Windows Phone. Også når det gælder integration til en virksomheds it-løsninger. De store software-udviklere tager platformen alvorligt, og når selv kolossen IBM mener, at det er på tide at overføre deres mobile Notes-løsning til Android, ved du, at det er kommet for at blive.
Desuden er de fleste af de bedste telefoner på markedet i dag udstyret med Android. HTC Desire vurderes at være den bedste blandt de testede mobiltelefoner. Den har alt, hvad en mobil enhed skal have - den er smart, hurtig, alsidig og kompetent, uden at være kompliceret og vanskelig at anvende. Husk dog at efterfølgeren Desire HD lige er blevet frigivet og de første test er absolut positive.