Din nye smartphone er med trykfølsom skærm, og dit nye kamera har så mange små knapper, at månelandingen sandsynligvis var en mere simpel affære.
En ting er dog sikkert: Ingen af de to egenskaber harmonerer med luffer eller store vinterhandsker.
Derfor mener engelske Etre Touchy gloves at have fundet en perfekt niche med et par dedikerede gadget-fingerhandsker.
Handskerne er i lavet af 100 procent uld og kommer i fire størrelser.
Og for at farvene skal matche, kan du desuden vælge mellem fire forskellige farvekombinationer.
Vi har prøvet et par i efterårsvejret, og mens et par normale fingerhandsker nok kunne løse de flestes problem, så er kvalitet og pasform i Etre Touchy handskerne helt fin.
Prisen er lige omkring 20 pund eller cirka 160 danske kroner. Du kan læse mere om handskerne her.