Microsoft har respekt for Google

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. juni 2007.


Microsoft piber ikke over konkurrencen fra Google. Vi skal nok klare sig i konkurrencen med Google, mener Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør for Microsoft i Danmark,

Er det ikke bare et spørgsmål om tid, før Microsoft må erkende, at I er fortid og Google er fremtiden?
"Ha ha. Vi synes, det er mægtig godt med konkurrence. Vi har stor respekt for Google, så der lyder ikke noget piberi herfra. Og vi ved, at den eneste måde, vi kan konkurrere med dem, er at gøre det bedre, nemmere og hurtigere. Så det gør vi.
Hvorfor er Google så mere cool end Microsoft?
"Jeg tror, at når man er ny og anderledes, så nyder man godt af the coolness factor. Og det nyder Google godt af lige nu. Har man som vi været på markedet et stykke tid, så må man jo genopfinde sig selv ved at komme med nye ting.
Hvis vi går lidt uden for online, i en anden kategori, så har vi lige introduceret et produkt med Microsoft Surface (se http://www.microsoft.com/surface, red.), hvor folk siger: Hold da op. Her kommer vi med en ny kombination af hardware, software og helt nye muligheder. Gør vi det godt nok her, så bliver vi også cool."
Hvad slås Microsoft og Google egentlig om?
"Vi slås først og fremmest om søgning og et annonceringsmarked. Og det, der gør det spændende, er, at vi begyndte med at sælge software, og de (Google, red.) oprindeligt begyndte med at kategorisere information på nettet."
Microsoft har advaret mod, at Googles køb af DoubleClick er til fare for konkurrencen. Hvorfor er det dog så farligt?
"Det gør, at de sidder på en for stor del af markedet for online-annoncering, og det gør dem til en meget stor konkurrent. Om det ligefrem er farligt, er jeg ikke sikker på, men de er en formidabel konkurrent."
Hvordan skal Microsoft klare sig mod Google?
"Vi skal være bedre. Vi skal give brugerne en bedre søgeoplevelse. Vi skal være bedre til det end Google. Og det vil kræve noget, så meget kredit vil jeg gerne give dem. Vi skal kunne give en dybere og mere relevant søgning."
Hvornår er Microsofts søgemaskine større end Google?
"Det vil jeg ikke give et bud på, men vi arbejder på det."

Billedtekst:
Slagmark Vi slås først og fremmest om søgning og et annonceringsmarked, siger Jørgen Bardenfleth, Microsoft Danmark,

OriginalModTime: 21-06-2007 14:42:55




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere