Hvordan bliver mobilen livsstil?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.


Det moderne samfund er så gennemsyret af mærkevarer som et signal om brugernes identitet. Og det smitter af på teknologiske produkter som mobiltelefoner, påpeger forsker.

En mobiltelefon er ikke kun en telefon. Den er et signal til omverdenen om, hvem du er.
Design og varemærker er i dag helt afgørende for, at de store producenter af mobiltelefoner kan fange de mest købestærke forbrugere.
Varemærker som Prada, Dolce & Gabanna, MTV og Levis er nogle af de redskaber, som Motorola, LG og nu også den lille producent ModeLabs bruger til at sælge mobiltelefoner.
Men hvor kan jeans mærket Levis få en mobiltelefon til at blive unik? Specielt når mange tusinde danskere hiver det blå denim på, hver morgen for at tage bussen på job.
"Et aspekt er, at man kan se mobiltelefonen som en forlængelse af en persons påklædning og selviscenesættelse. Og på den måde adskiller mobiltelefonen sig radikalt fra andre ting, som vi omgiver os med som haveredskaber og husholdningsmaskiner. Et andet perspektiv er den stadigt stigende bevidsthed om mærker. Vores samfund er gennemsyret af koblingen mellem mærkevarer og vores identitet," siger Karen Lisa Salamon, antropolog og lektor på Danmarks Designskole.
Og set på den måde er det ifølge hende oplagt for et digitalt produkt, som brugerne har med sig på kroppen, at tage skridtet fuldt ud ved at sammenkæde produktet med attraktive varemærker.
"Spørgsmålet er så, om det er særligt personligt eller individuelt at gå med en Levis-mobiltelefon. Alle går jo i Levis. Men det gælder jo for alt modetøj, at brugerne opfatter det som lige dem," siger Karen Lisa Salamon.
Hun peger på den analoge udvikling, som vi har set armbåndsuret gennem gå.
"Armbåndsuret var noget, man fik i konfirmationsgave. Og var det ellers et ordentligt ur, så havde du det, til du døde. Eller til du fik et nyt ur i jubilæumsgave som 50-årig. Selvfølgelig var det et signal om identitet, men det var et meget stabil identitetsmarkør," pointerer Karen Lisa Salamon.
Men i 60'erne og 70'erne går det hurtigere med at udskifte armbåndsuret. Specielt med de nye digitale ure fra Asien som Seiko eller Casio. Med dit ur viser du, om du er til det digitale eller er en gammel, analog type.
Men så kommer Swatch- urene som schweizernes forsvar over for de billigere asiatiske ure.
"I stedet konkurrerer de på stil og mode. De producerer ure som smykker, en del af din påklædning og et signal om identitet. Og det er ikke særligt dyrt, så du kan give det i fødselsdagsgave. Måske hvert år."
Men i dag har mobiltelefonen - i hvert fald for de unge forbrugeres vedkommende - taget pladsen fra armbåndsuret. De kigger efter tiden på deres mobiltelefon.

OriginalModTime: 03-05-2007 13:45:52




IT-JOB

KMD A/S

.NET Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere