Den virtuelle arbejdsplads

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.


Webapplikationer udbredes hastigt blandt private brugere, men det er fremtidens arbejdspladser, der for alvor vil få gavn af online- software. Det åbner for helt nye samarbejdsmuligheder.

Det kan ikke undre, hvis flere og flere længes efter de gode gamle dage, hvor man kun arbejdede 48 timer om ugen, nemlig fra otte til fire mandag til lørdag. Dengang kom man i det mindste helligdagen i hu og holdt fri hver søndag. Skønt den officielle arbejdstid i dag er under 37 timer per uge, så arbejder vi mere og mere, og for mange er grænsen mellem arbejde og fritid allerede udvisket.
Det skyldes ikke mindst den teknologiske udvikling, der ganske enkelt har nedbrudt grænserne mellem hjem og arbejdsplads, ikke mindst i takt med ændrede beskatningsregler af hjemme-pc og internetforbindelser. Det betyder helt nye betingelser for samarbejdsrelationerne, idet kontorets fysiske rammer erstattes af en online-tilstedeværelse.
I fremtiden er det nemlig ikke kun tekstbehandlingen, der er online, men alle de administrative opgaver og tilmed mange af de sociale relationer på arbejdspladsen.

Blandt dem, der satser på fremtidens online kontor, er amerikanske WebEx Communications Inc., der i 2005 opkøbte tjenesten Intranets.com og lancerede konceptet WebOffice.
Denne webapplikation skaber et online kontor, hvor medarbejdere kan dele dokumenter, kalender og databaser med hele organisationen.
Samtidig kan man afholde online møder og på den måde varetage alle kontorets normale opgaver fra en hvilken som helst lokation og stadig være en aktiv del af den virtuelle arbejdsplads med kollegaer, kunder og leverandører.
Denne udvikling går på tværs af traditionelle fysiske og geografiske skel i virksomhederne, idet medarbejdere fra kontoret i London kan arbejde sammen med kollegaerne i Aalborg, Paris eller Hongkong.
Med WebOffice går selve kontoret online, og her er der åbent døgnet rundt, året rundt. Al information kan deles, og data beskyttes med sikre forbindelser, streng netværkssikkerhed og kontinuerlig backup.
I en artikel til det amerikanske magasin Network World forklarede Rick Faulk, der er direktør for WebEx Communications, at virksomhedernes nye virtuelle i langt højere grad passer til dagens globale virksomheder med ansatte, partnere, kunder og leverandører over hele verden. Det er for dyrt at sætte dem sammen fysisk, hvorimod internettet frembyder helt nye muligheder.
De gode ideer opstår ikke længere i et afgrænset kontorlokale, men derimod i det virtuelle netværk af ansatte.

Den første udfordring med at gøre forretningskritisk information tilgængelig for medarbejderen, når vedkommende har brug for den, er ved at være overvundet. Det næste skridt er en naturlig konsolidering af branchens udbydere, hvor forskellige typer af applikationer samles til en komplet pakke. Ifølge Rick Faulk vil kampen om fremtidens software blive afgjort af, hvem der bedst kan sikre kunderne en komplet pakke af webapplikationer med den højeste grad af sikkerhed og effektivitet.
Bag de fagre nye it-lyksaligheder gemmer stressen imidlertid sit grimme ansigt. Mange ansatte oplever det som en stor frihed at arbejde hjemmefra, så man kan spare frustrerende spildtimer på en københavnsk motorvej.
Men der lurer også farer ved at arbejde i hjemmet, fordi man let tager planer, notater og deadlines til sig, når man arbejder hjemme. Det betyder flere arbejdsrelaterede bekymringer, mindre fritid og mere stress.
Og det vil tilsynekomsten af den virtuelle arbejdsplads ikke ændre på.

OriginalModTime: 05-10-2006 14:06:49


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu