Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.
Selv om de største aviser satser på at blive store på nettet, risikerer de alligevel at miste de unge. I stedet for at hente nyheder vil de unge hellere lege og tale med hinanden på nettet, mener eksperter.
Lige nu satser de store mediehuse de helt store basseører på at gå på nettet med deres forretninger. Flere og flere journalister arbejder med at producere nyheder til internettet - både i Danmark og i resten af den vestlige verden.
Alle ved jo, at traditionelle aviser og blade, ja sågar fjernsyn og radio, taber terræn til online-nyheder. Og de sidste to år har reklameindtægterne boomet for de danske internetmedier.
Alligevel risikerer den etablerede medieverden at ramme lige præcist helt og aldeles ved siden af, hvad de unge - altså fremtidens kunder - efterspørger, mener en række danske eksperter.
En ny engelsk rapport, Offcom 2006, viser, at de unge er de drivende kræfter bag de massive forandringer på det britiske mediemarked, hvor tendensen går mod et skifte fra forbrug af traditionelle medietilbud til de sociale tjenester som MySpace.
Også på det amerikanske marked er billedet ved at skifte karakter. En ny analyse fra The Pew Research Center viser, at væksten for internetmedier stagnerer. Og at de unge i alderen 18-24 år i mindre grad end ældre aldersgrupper efterspørger online nyheder.
- Nyheder skal komme de unge personligt ved, før de opsøger dem, siger Karen Klitgaard Poulsen, lektor ved Institut for Informations- medievidenskab, Århus Universitet.
I stedet synes de unge at efterspørge det at kommunikere med andre som dem selv over de sociale netværk som for eksempel det amerikanske MySpace med i nærheden af 100 millioner brugere.
Eller danske Arto med mere end en halv million aktive brugere.
- De unge søger deres informationer radikalt anderledes end vi ældre. De efterspørger i højere grad informationer fra personer, som de af sociale grunde har tillid til mere end professionelt udvalgt og bearbejdet information, siger Karen Klitgaard Poulsen.
Ifølge hende ligner nutidens elektroniske nyhedsaviser til forveksling de trykte aviser bortset fra, at nyhederne formidles via en skærm i stedet for papir.
- Dem over 35 søger deres nyheder gennem de autoritative kanaler, mens de yngre søger informationer gennem de uautoritative kanaler, siger Karen Klitgaard Poulsen. Altså kammerater enten på nettet gennem for eksempel Arto.dk eller ude i den fysiske verden.
Både hun og Niels Ulrik Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet peger på, at denne udvikling efterlader de traditionelle mediehuse med et problem med de yngre kunder.
De sociale netværk på nettet er svære at konkurrere med, fordi attraktionen ved dem netop er volumen af brugere. "Jeg vil være der, hvor mine klassekammerater er". Og mediehusene risikerer at devaluere deres varemærke, hvis de allierer sig med den type sites. I hvert fald i forhold til de ældre kunder, der næppe opfatter de sociale tjenester som seriøse nyhedskanaler, mener Karen Klitgaard Poulsen.
Efter den argumentation kan det umiddelbart se vovet ud, da den internationale mediemogul Rupert Murdoch sidste år betalte godt 3,7 milliarder kroner for MySpace.
Men allerede i sidste uge var den udskrivning vendt til et særdeles kontant overskud, da Google købte retten til at levere søgning og keyword reklamer til MySpace. Pris for den adgangsbillet var 5,2 milliarder kroner.
Den amerikanske nyhedstjeneste eMarketer anslår, at MySpace i 2006 vil generere en indtjening i omegnen af en milliard kroner.
Men eksperter advarer mod, at medieverdenen satser alle sine heste i et væddeløb for at erobre de sociale tjenester.
Udviklingen er nemlig meget langt fra et statisk facit med to streger under. De unges smag er nemlig flydende. Hvem siger, at de næste generationer af online-unge vil fortsætte på MySpace? Og hvor smart er det lige at være på det site, hvor ens storesøster var cool?
Som en leder i det ansete erhvervsblad The Financial Times advarede læserne i sidste uge: Ungdomsmarkedet er et evigt flydende marked, hvor de unges smag kan være yderst vanskeligt - hvis ikke umulig - at indramme i en fast formel.
Oven i købet er internettets korte historie ikke ukendt med eksempler på milliardtransaktioner, hvor køberne betalte dyrt for sites med millioner af brugere.
Et eksempel er Yahoos køb af Geocities i 1999 for mere end 20 milliarder kroner.
For blot kort tid efter at stå tilbage med store rum af lettere brugte - men meget dyrekøbte - servere, mens brugerne var klikket andre steder hen i det digitale univers.
OriginalModTime: 18-08-2006 09:01:10
